Mallorca er kærlighedens Ø – smukke solnedgange, romantiske middelalderbyer, eksotiske strande, varieret natur med bjerge på vestkysten og fladt landskab på østkysten. Katedraler, klostre, drypstenshuler – et hav af seværdigheder, for en enhver smag. Hovedbyen Palma er et besøg værd, her findes intime gågader, antikke paladser og smukke gårdhaver.
Læs mereKig i informationsmappen på hotellet, i dit velkomstmaterialet eller spørg din rejseleder for opdaterede informationer om afgange, tider, priser og betingelser. Alle udflugter er mod gebyr, og nogle udflugter kan være uden dansk rejseleder. Alle udflugter er betinget af vejrmæssige forhold og tilslutning.
Dag | Udflugt | Kort beskrivelse | Priser i EURO |
---|---|---|---|
Søndag aften klokken 17:30 | Spansk Aften | Voksen €27 / Børn €13 | |
Onsdag fra klokken 08:30 | Det klassiske Mallorca | Voksen €39 / Børn €19,5 | |
Lørdag | Strandtræf Kl. 15:00 | Pris: Gratis - Tilmelding ikke nødvendig | |
Mandag | Bådtur | Voksen €61/ Børn €30,5 | |
Tirsdag | Els Calderers og Hams drypstenshulen | Voksen €46 / Børn €23 | |
Generel information |
For at byde dig ordentlig velkommen og for at vise hvad Mallorca egentlig har at byde på, afholder vi en velkomstmiddag på den bedste og mest spanske måde, nemlig med Tapas!
Vi følges på gåben ned til den lokale restaurant. Her vil der være alt den tapas du kan spise samt drikkevare ad libitum!
Vi rejseledere sørger for lidt underholdning inden vi kl. 20 sætter kursen tilbage mod hotellet igen.
Om onsdagen afholdes et af Mallorcas største og mest kendte markeder, Sineu Market. Her skal vi hen og se lidt nærmere på alt hvad hjertet begære, dette marked har nemlig alt lige fra tøj og souvenirs til levende dyr! Efter markedet drager vi længere øst på og begiver os ned i noget af det, som Mallorca er allermest kendt for, nemlig drybstensgrotter!
Vi skal hele 30 meter ned i Hams grotterne og nyde den rå natur og specielle stemning der er, når man først kommer hele vejen derned
OBS - Turen er en halvdagstur
Strandtræf er efterhånden blevet en hyggelig lille tradition hos Primo Tours på Mallorca. Her kan I komme og møde alle de andre Primo Tours’ gæster og guiderne på stranden. Vi byder på lidt koldt at drikke, og samtidig vil der være mulighed for at udfordre guiderne i forskellige spil. Det er et helt uformelt arrangement, hvor tilmelding ikke er nødvendig. Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag i Jeres selskab. I finder os på stranden i Palmanova, ud fra hotel Cala Blanca.
Kom med på Primo Tours’ bådtur fra Palma, hvor hygge vil være i højsædet. Det er en hyggelig og afstressende tur, der bringer feriestemnnigen frem, i enhver person. Der vil være mulighed for at få taget en masse sol, samt en svømmetur i det krystalklare hav. Bådturen er en unik oplevelse, hvor man vil se Palmakysten fra en helt ny vinkel. Dagen starter med opsamling fra hotellet og en lille køretur til Palma havn. Her vil vi sejle ud på middelhavet og nyde middelhavsatmosfæren. I løbet af bådturen vil vi gøre op til flere badestop, hvor man ville kunne blive kølet helt af. På båden vil der være forplejning i form af mad, som er inklusiv prisen, men drikkevarer skal købes seperat.
Kom med på udflugt, hvor du kan opleve en af Mallorcas mange drypstenshuler, og få set lidt af det gamle Mallorca. Udflugten starter med en tur op til Monacor, hvor vi besøger den berømte perlefabrik. Det vil også være muligt, at se de forskellige perlekæder og armbånd i butikken, der ligger ved stoppet. Turen fortsætter mod Hams drypstenshulerne, hvor vi skal dybt ind i drypstenshulen og se på de forskellige formationer af drypsten. Vi fortsætter mod Porto Cristo, hvor der vil mulighed for at nyde en lækker frokost ved havneområdet i den lille lokale by. Herefter går turen videre til Els Calderers, som er en ægte mallorcinsk villa fra år 1750. Her får vi et indblik i, hvordan de finere familier boede, og havde deres levegang i det gamle Mallorca. Efterfølgende har man mulighed for, at tage et kig i de tilhørende stalde og hilse på de forskellige dyr.
Information om pris på udflugten, udflugtens varighed, opsamlingssted samt øvrige praktiske bemærkninger vedr. udflugten oplyses på destinationen.
NB! Ved betaling med kort eller APP pålægges et administrationsgebyr på kr. 25 pr. transaktion.