Evia er med sine godt 3.600 km2 Grækenlands næststørste ø og byder på alt fra sandstrand til storby. Øen er et oplagt valg for dig, der drømmer om at opleve Athen, men i virkeligheden trænger til en afslappende charterferie. Med kun 1,5 times kørsel til Athen er det oplagt at kombinere strandferien med en dagsudflugt eller to til den græske hovedstad.
Evia har trods sin størrelse og centrale beliggenhed bevaret sin autenticitet og er i dag et populært udflugtsmål for lokale grækere, der valfarter til Evias uspolerede strande langt fra masseturisme. Med sin beliggenhed blot 80 km fra Athen, er Evia et fremragende udgangspunkt for store kulturoplevelser. Vi gør opmærksom på, at såfremt du besøger dette dejlige rejsemål i ydersæsonen, kan nogle restauranter, strande og lokale seværdigheder være lukket.

Evia har trods sin størrelse og centrale beliggenhed bevaret sin autenticitet og er i dag et populært udflugtsmål for lokale grækere, der valfarter til Evias uspolerede strande langt fra masseturisme.
Vores nøje udvalgte hoteller ligger langs Evias smukke kystlinje og er omgivet af frodige olivenlunde og autentiske landsbyer. De fleste hoteller har direkte adgang til private strande, hvor gratis liggestole og parasoller står til rådighed, så det eneste du skal tænke på er at slappe af og nyde roen.
Strandene varierer fra bløde sandstrande til småsten, og er børnevenlige med lavt vand og få bølger.
Uanset hvilken af de idylliske strande du vælger, kan du nyde en spektakulær udsigt over Evpiros-strædet og det græske fastland.

Chalkida, Evias største by, er en livlig, græsk provinsby, der også kaldes for ”Porten til Evia”.
I centrum ligger byens gågade, der forgrener sig ud i flere bilfri gader, hvor der er mulighed for at gøre en god handel, hvad enten du er på jagt efter mærkevarer eller lokale produkter.
Langs promenaden ved vandet ligger restauranter og cafeer side om side. Når mørket falder på, samles lokale og turister her for at nyde et lækkert måltid eller en kulørt cocktail. Der er alt fra græske tavernaer til stilfulde restauranter med alt godt fra det internationale køkken.
I aftentimerne summer der af stemning fra de mange spisesteder og barer, og ofte underholder gademusikanter med festlig musik

Ca. 20 km. sydøst for Chalkida ligger Eretria. En charmerende kystby med en rig historie. Eretria var en af de vigtigste bystater i antikkens Grækenland, og dens arkæologiske udgravninger er et must-see for historieelskere. Du kan blandt andet besøge det antikke teater, museet og de gamle mosaikker, der vidner om byens storhedstid.
I sommermånederne er Eretria samlingspunkt for områdets turister, som søger mod byens hyggelige spisesteder og barer, der ligger langs den flotte palmeallé ved vandet. Her kan du, bogstavelig talt, nyde en friskfanget fisk eller en græsk souvlaki, mens du sidder med fødderne i sandet og lytter til bølgeskvulp. Eretria er ikke en typisk turistby med souvenirshops, men derimod et lokalsamfund med flere fastboende grækere, enkelte butikker og et lille færgeleje med flere daglige afgange til fastlandet.

Tager du til Evia, er et besøg i Athen næsten et must. Her kan du blandt andet opleve det imponerende Akropolis med antikke tempelsøjler og statuer, der troner på en flad klippetop 150 meter over Athens hustage.
Eller du kan mærke historiens vingesus på det olympiske stadion, Panathenaic Stadium, hvor det første moderne OL blev afholdt i 1896.
Vores danske rejseledere tilbyder guidede udflugter til den græske hovedstad i løbet af ferien. Ønsker du at opleve Athen på egen hånd, er der også rig mulighed for dette. Der er direkte busforbindelse fra Evias hovedby, Chalkida, til Athen.
Ovenstående er et udvalg af mulige udflugter og oplevelser. Omkring 14 dage før ankomst vil det endelige udflugtstilbud ligge klar i Primo Tours' gæste App.
Alle udflugter er nøje tilrettelagt af vores lokale samarbejdspartnere og på langt størstedelen af de udflugter, vi formidler, deltager vores dansktalende rejseledere.
Udflugterne har begrænset antal pladser. Tilmelding og betaling kan ske via Primo Tours' gæste App eller ved henvendelse til vores danske rejseledere på rejsemålet. Udflugtsprogrammet kan variere fra uge til uge og er betinget af vejrmæssige forhold og tilslutning. Der tages forbehold for løbende ændringer. Detaljerede udflugtsbetingelser udleveres sammen med velkomstmaterialet på rejsemålet.
Er Evia noget for dig?
Øen Meganisi ligger idyllisk mellem det græske fastland og halvøen Lefkas og er med sine 22,36 km2 det perfekte ta’-selv-bord af autentiske græske oplevelser. Det kuperede terræn prydes af charmerende olivenlunde og grønne oaser. Uanset hvor på øen man opholder sig, har man en pragtfuld udsigt over det ioniske hav.