Pickalbatros Palace Resort m/All Inclusive

Luk Vindue
Billede 1 af 43

Lækkert luksushotel ved egen sandstrand og masser af faciliteter

Pickalbatros Palace Resort er et lækkert og indbydende luksushotel, uanset om du ønsker en ferie fuld af afslapning, kulinariske oplevelser eller rig mulighed for underholdninger og aktiviteter. Med en beliggenhed der byder på privat strandafsnit med skøn sandstrand, et stort og hyggeligt poolområde, 5 restauranter, 7 barer og diverse aktivitetsmuligheder, byder hotellet alle aldersgrupper velkomne.

Læs mere
Hotelfakta
All inclusive hotel
  • Afstand til strand 450m
  • Antal værelser 621
  • Afstand til centrum 20000m
  • Etager 3
  • Afstand til indkøb 2000m
  • Elevator Ja
  • Afstand til lufthavnen 10 km
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Antal pools 5
  • Aircondition (evt. mod gebyr) Ja
  • Børnepool Ja
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Safetyboks (evt. mod gebyr) Ja
  • Parasoller Ja
  • Køleskab Ja
  • Bar Ja
  • Minibar Ja
  • Restaurant Ja
  • Elkedel Ja
  • Mini Marked Ja
  • Kaffemaskine Nej
  • Fitnessrum Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Underholdning Ja
  • Balkon/terrasse Ja
  • Wellness Ja
  • TV Ja
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej

Pickalbatros Palace Resort m/All Inclusive

Lækkert luksushotel ved egen sandstrand og masser af faciliteter

Pickalbatros Palace Resort er et lækkert og indbydende luksushotel beliggende direkte ved privat strandafsnit med den skønneste sandstrand. Hotellet spreder sig over et areal på 72.000 m2 og har derfor også et utal af faciliteter for alle aldersgrupper med stort og hyggeligt poolområde, 5 restauranter, 7 barer og diverse underholdning og aktivitetsmuligheder.

Beliggenhed

Pickalbatros Palace Resort har en skøn beliggenhed lige ud til stranden, hvor du finder hotellets private strandafsnit med liggestole og parasoller til fri afbenyttelse. Hotellet ligger ca. 20 km fra Hurghada centrum, men indenfor 2 km findes der både butikker, indkøbsmuligheder og diverse restauranter. Der er ca. 11 km til lufthavnen, hvorfor en anelse flystøj må forventes.

Faciliteter

Her findes et utal af faciliteter for både store og små. Lige foran hotellet finder du hotellets private strandafsnit med liggestole og parasoller til fri afbenyttelse. Her ligger også hotellets strandbar, hvor du kan nyde dine inkluderede drikkevarer og lettere måltider. Hotellet har desuden flere poolområder, hvor det største er omkranset af grønne palmer, små øer og separat børnepool. Der findes yderligere 3 pools (heraf 1 opvarmet i vinterhalvåret fra november måned) samt 1 opvarmet børnepool og børnepool med 5 vandrutsjebaner. Der er gratis poolhåndklæder.

Her er god mulighed for at nyde godt af din All Inclusive, da hotellet har hele 5 restauranter, hvor dine inkluderede måltider kan nydes. Her findes både L’Asiatique Restaurant (Asiatisk), Tagine Restaurant (Orientalsk), Mediterranean Restaurant, The Sky Restaurant og Culina Restaurant. Dine inkluderede drikkevarer kan nydes fra en af de 7 barer, som hotellet råder over. Her er både Oriental Palace, Blu Lounge, Columbus Café, Terrace Bar, Red Sky Bar samt både pool- og strandbar.

Hotellet har desuden et stort og varieret aktivitets- og underholdningsprogram i løbet af dagen og aftenen. Her er også både børneklub (4 – 12 år), legeplads, volleyball, fodboldbane, minigolf, billiard, tennis, bordtennis og dart (nogle aktiviteter kan være mod gebyr), så du kan udfordre dine medrejsende i diverse spil.

Vil du gerne have pulsen op, har du også gratis adgang til hotellets fitness, og ønsker du afslapning kan du mod gebyr tage i hotellets lækre spa, hvor der både findes sauna, dampbad og hammam.

Til glæde for alle vandhunde, har du som gæst på Pickalbatros Palace Resort gratis adgang til vandland med 18 vandrutsjebaner på nabohotellet Beach Albatros Resort. Har du ikke nok i 18 vandrutsjebaner, har du også mulighed for at benytte dig af det store vandland, Pickalbatros – Jungle Aquapark. Entré koster 50 euro pr. pers. og er inkl. All Inclusive og transfer t/r fra hotellet. Børn mellem 7 og 13 år koster 25 euro og skal være i følgeskab med en voksen.

Der er gratis WiFi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen kan variere, og at udfald kan forekomme.

Værelser

Man indkvarteres i lækre dobbeltværelser med plads op til 2 voksne og 2 børn. Disse kan bestilles med forskellig udsigt, herunder udsigt til haven, pooludsigt, havudsigt eller skrå havudsigt.

Alle værelser er ca. 40 m2 og har bad/toilet, hårtørrer, minibar, TV, telefon, aircondition, safety-boks, keffe/te faciliteter samt balkon eller terrasse. Alle værelser har enten dobbeltseng eller to enkeltsenge samt opredning på sovesofa.

Pension

Opholdet på Pickalbatros Palace Resort er med All Inclusive som inkluderer alle dagens måltider fra buffet samt frie, lokale drikkevarer.

Tidlig morgenmad: kl. 01.00 – 05.00 (Mediterranean Main Restaurant)

Morgenmad: kl. 07.00 – 10.00 (Mediterranean Main Restaurant eller Sky Restaurant)

Sen morgenmad: kl. 10.00 – 11.00 (Sky Restaurant)

Frokost: kl. 12.30 – 15.00 (Mediterranean Main Restaurant)

Frokost: kl. 12.30 – 17.00 (Beach Restaurant)

Snacks: kl. 11.00 – 23.00 (Columbus Bar)

Is: kl. 12.30 – 17.00 og 18.00 – 22.00 (Beach Bar om dagen og Columbus bar om aftenen)

Aftensmad: kl. 18.30 – 21.30 (Mediterranean Main Restaurant, L’Asiatique Restaurant, Sky Restaurant)

Sen aftensmad: kl. 22.30 – 00.00 (Mediterranean Main Restaurant)

Drikkevarer: kl. 10.00 – 24.00

De frie lokale drikkevarer kan nydes i hotellets forskellige barer indenfor deres åbningstider.

Derudover kan du nyde aftensmaden på flere af hotellets restauranter i løbet af din ferie. Her er reservation påkrævet:

Culina Restaurant – forhåndsbestemt menu med fisk

Tagine Restaurant – Marrokansk mad

Beach Restaurant – forhåndsbestemt menu

Hotellet kan til enhver tid ændre på tidspunkt og lokation for måltiderne.

Dresscode: Badetøj er ikke tilladt i restauranterne og mænd bedes bære lange bukser under aftensmad.

Ind – og udtjekning

Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 på ankomstdagen grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Vigtigt - Visum til Hurghada

Visum er ikke inkluderet i rejsens pris, men det er nemt at anskaffe sig. Det er den rejsendes eget ansvar at have de gyldige rejsedokumenter.

Har du pas fra et EU-land, skandinavisk land eller Nordamerika, skal du blot sørge for at medbringe dit pas på rejsen. Det er vigtigt at dit pas er gyldigt mindst 6 måneder efter din hjemrejsedato.

Ombord på flyet vil du få udleveret en indrejseblanket, som skal udfyldes og afleveres i paskontrollen ved ankomst til Hurghada lufthavn.

Det er muligt at købe visum igennem Primo Tours, sådan at du får det udleveret af en repræsentant fra Primo Tours ved ankomst til Hurghada. Ved køb af det, bekræfter du have gyldigt pas fra et EU-land eller Norge og at det er gyldigt minimum 6 måneder efter din indrejse-dato. Turistvisummet er gyldigt i 30 dage og giver adgang til hele Egypten.
OBS. det er ikke muligt at tilkøbe hjemmefra til børn under 2 år. Dette kan købes ved ankomst til Hurgharda hos Primo Tours’ repræsentant.

I lufthavnen skal du købe et Turist visum i skranken, der er beliggende kort før paskontrollen. Visum kan ikke betales med kreditkort, hvorfor det er vigtigt at medbringe US dollars i kontanter. Turist visum koster mellem 25-30 US dollars pr. person.

Har du anden nationalitet end beskrevet ovenfor, kan du kontakte den Egyptiske Ambassade i København. Kristianiagade 19, 2100 København Ø, tlf. 35 43 70 70.

Næste >