Kreta

Grækenlands største og mest populære ferieø

Info om Kreta

På Kreta kan du få det hele! Små idylliske bugter med krystalklart vand, vidunderlige kilometerlange strande og endda Europas eneste naturlige palmestrand. Her på øen sætter foråret ind allerede i starten af april med en sand eksplosion af farver og dufte fra de vilde blomster og de mange citron-og appelsintræer i blomst.

Læs mere

Bjarkes favorit-hotel på Kreta:

Villa Platanias
m/All Inclusive

Se hotellet her

Mytologi

 

Den gamle gudekonge, Kronos, fik en masse børn med sin hustru og søster, Rheia. Blandt andet fik de Hestia, Demeter, Hades og Poseidon. Kronos havde dog hørt at en af hans sønner en dag ville overtage hans trone. Dette turde han ikke risikere og han slugte derfor sine børn. Da Rhea endnu engang bliver gravid, spørger hun sine forældre Gaia og Uranus til råds. De bliver enige om at tage Rheia ned til Kreta, hvor hun kan føde sønnen, Zeus, i en grotte. Efter Zeus er født tager Rheia en sten og svøber ind i et klæde. Denne indsvøbte sten sluger Kronos, i den tro at det var hans nyfødte søn.
Nede på Kreta bliver Zeus opfostret af sin mor Rheia og sin farmor Gaia. Til at hjælpe dem har de geden, Amalthea, der giver Zeus mælk, og en soldat ved navn Korybantes, der laver en masse larm, så Kronos ikke kan høre når Zeus græder.

Da Zeus var blevet stor tager han op til guderne og skærer Kronos' mave op og befrier herved sine søskende. Zeus dræber også vagten over det underjordiske fængsel, Tartaros, hvor Kykloperne og hekatoncheirerne er holdt fanget. I taknemmelighed over dette gav kykloperne Zeus magt over tordenen, som var blevet gemt af Gaia.
Sammen overtog Zeus, hans søskende, hekatoncheirerne og kykloperne magten over Kronos og titanerne.

Efter kampen delte Zeus verden sammen med sine brødre:
Zeus fik himlen.
Poseidon fik havet.
Hades fik underverdenen.