Primo Tours halverer transporttiden til Maldiverne

I begyndelsen af 2015 starter Primo Tours charterrejser til Maldiverne med en langt hurtigere transporttid end kollegerne i branchen.

Maldiverne ligger i Det indiske Ocean, sydvest fra Sri Lanka, og er med sine mange, små øer, sit kridhvide sand, lyseblå vand og de mange solskinstimer på alle måder et tropisk drømmeparadis for charterturister fra hele verden. Men en forholdsvis heftig pris og en transporttid på 20-28 timer har hidtil afholdt mange danskere fra at rejse derned.

Det laver vi nu om på.

Vi tilbyder dig nemlig fra årsskiftet dig en halvering af transporttiden i forhold til, hvad der tidligere har været vilkårene, hvis du ville opleve dette paradis på jord. Og det betyder samtidig også lavere priser.

Direktør Bjarke Hansen forklarer her, hvordan det er muligt.

”Som det hidtil eneste charterselskab i verden har vi været så heldige at få mulighed for at lave en aftale med en større, privatejet lufthavn på Maldivernes største ø. Det betyder, at vi kan tilbyde vores gæster at flyve direkte fra Billund og til Maldiverne, hvor man tidligere skulle over København og mellemlande i Dubai, inden man kom til Male lufthavnen på Maldiverne, hvor man så typisk skulle med en vandflyver til den ø, hvor ens ressort lå. Det betyder en rejsetid på op til 28 timer, hvor vores rejsetid vil ligge på 11-12 timer. Og samtidig betyder den direkte flyvning også en billigere totalpris for vores gæster.

To alternativer

Primo Tours tilbyder gæsterne to ressort alternativer, hvoraf det ene ligger på samme ø, som den lufthavn, hvor man lander og det andet ca. 5 minutter sejlads fra lufthavnen. Begge øer er sprængfyldt med gode oplevelser, hvis man er til sol- og badeferie og godt kan lide fx at windsurfe eller sejle i kajak.

”Men de mest fascinerende oplevelser venter på én, når man tager sin snorkel på og lægger sig i vandoverfladen i det altid ca. 30° varme vand. Her vil man opleve et sandt undervandsparadis, med fisk i alle afskygninger, størrelser og fantastiske farver, ligesom man også kan være heldig at se de store havskildpadder boltre sig i det blå og rene vand,” forklarer Bjarke Hansen, som også selv har snorklet blandt større, men ganske ufarlige hajer på Maldiverne.

Primo Tours starter flyvningerne til Maldiverne i starten af januar 2015, og prisniveauet vil ligge fra i underkanten af 10.000 kroner og opefter. Men allerede nu er bookingen startet til næste års ferie på dette tropiske drømmeparadis.