

TV-kok og deltager i tv-programmet "fem fede kokke", Jesper Panorama Pedersen tager dig sammen med sin hustru, Camilla, med på en fantastisk rejse til smukke Sivota, hvor ferien forenes med fysisk aktivitet, oplevelser og fællesskab.
Jesper og Camilla ønsker at inspirere dig til, hvordan du med små ændringer i hverdagen kan øge din livskvalitet, og hvad er bedre end at starte de nye vaner på ferien og i fællesskab med andre?
Med på turen er fysiologisk træner og fysioteraput, Mark Abildhauge, som blandt meget andet har været fysisk træner og coach i "Fem fede kokke".
Alle kan være med uanset ambition og fysik.
TV-kok på Go' Morgen Danmark, Jesper Panorama Pedersen, deltog i 2024-sæsonen af TV2-succesen "Fem fede kokke", hvor han var igennem en stor livsstilsændring. Her tabte han sig over 35 kg og fik en helt anden livstilgang.
Mest overraskende for ham har det været, hvor lidt der egentligt skulle til for at opnå mærkbare resultater. Derfor ønsker han sammen med sin hustru, Camilla, at dele sine erfaringer og inspirere og motivere andre til at ændre små vaner i hverdagen, som kan gøre en verden til forskel for din livskvalitet.

Det handler ikke nødvendigvis om et vægttab. Det kan også være hverdagsvaner og rutiner, du ønsker at ændre, og her er Jespers filosofi, at det er langt lettere at kickstarte de gode vaner i et fællesskab og i andre omgivelser end de sædvanlige.
Til daglig driver Jesper og Camilla restauranten Panorama Mad & Vin i Silkeborg, og de har vunder flere priser for både deres bøfsandwich og deres smørrebrød.
Ægteparret har gennem deres nye livsstil oplevet en tydelig ændring i dagligdagen, hvor Jesper takket være sit vægttab er smertefri og generelt gladere og har langt mere overskud end tidligere.

"Det var altafgørende, at jeg startede mit forløb i et fællesskab med fire kokke-kollegaer. Derfor håber jeg også, at der på tværs af de medrejsende vil opstå fællesskaber og initiativer, hvor man måske efterfølgende mødes hjemme i Danmark til fælles gåture, eller holder hinanden ajour med opnåede kilometer eller tips til nye ruter. Det motiverer at vide, at man ikke er alene, og så gør det det bare en verden til forskel, når du ved, at der er nogen, der hepper på dig".
"De små, daglige gåture blev for mig startskuddet til den store forvandling. En travl hverdag præget af rutiner, blokerer ofte for det gode initiativ, og derfor er mit mål med turen, at motivere deltagerne til at starte de gode gå- og motionsvaner på ferien, hvor hverdagen er sat på pause".
Jesper Panorama
Der er ikke tale om hverken fitness-ferie eller vægttabs-camp, men derimod en inspirerende ferie, hvor du i fællesskab med andre får dig rørt dagligt og får mulighed for at kickstarte nogle gode og overskuelige motionsvaner, som er realistiske at fortsætte, når ferien er slut.
Alle kan være med. For nogle kan udgangspunktet være et ønske om at påbegynde et vægttab, mens det for andre blot kan være ønsket om at blive lidt sundere i hverdagen eller at være med i et hyggeligt gå-fællesskab på ferien.
Gåture og aktiviteter vil være på et niveau, hvor alle kan være med, bare du har lyst og energi til at gå mindst 4-5 km. dagligt. Der vil også være udfordringer - blandt andet længere vandreture i bjergene med mulighed for at forkorte ruten, hvis fysikken ikke rækker til hele turen.
Kort sagt - du kan se frem til en uge med både sved på panden og ømme lattermuskler.

Ugens program vil bl.a. indeholde:
Velkomstmøde
Primo Tours' danske rejseledere byder dig velkommen til Sivota og giver dig de bedste tips til området. Der vil være god tid på egen hånd i løbet af turen til at opleve området eller måske deltage i nogle af de udflugter, som kan tilkøbes.
Foredrag v. Jesper og Camilla Panorama
Jesper og Camilla fortæller historien om den livsstilsforvandling, de har oplevet gennem Jespers vægttab og giver dig inspiration til, hvordan små ændringer i dine vaner og rutiner kan ændre din hverdag og øge din livsglæde.
Foredrag v. Mark Abildhauge
Gennem tiden har Mark hjulpet rigtig mange mennesker med at blive en bedre udgave af dem selv - uanset køn og alder. Udover at være uddannet fysioterapeut, er Mark personlig træner, træningsekspert på Go' Morgen Danmark samt træningsekspert i TV-programmet "Fem Fede Kokke". Mark fortæller om sundhed, om at motivere hinanden og om at fællesskabet er den bedste motivation, når det gælder om at opretholde en aktiv livsstil.
Daglige guidede gåture
Jesper og Camilla ønsker at skabe et feriefællesskab, hvor alle snører skoene og kommer med på en daglig gåtur ud fra devisen om, at du sagtens kan nyde feriens fristelser, når bare du får dig rørt. Samtidig er målet, at gåturene bliver så vanedannende, at du fortsætter, når du kommer hjem. Gåturene vil typisk ligge på 4-10 km. med mulighed for at vende om, hvis distancen en dag er for lang.
Daglig træningspas ved bl.a. Mark Abildhauge
Måske kender du Mark som træningsekspert på Go Morgen Danmark? Kom godt i gang med træningen med Mark. Hver dag vil der være træningspas, der skal styrke såvel krop som lattermuskler. Her får du bl.a. inspiration til øvelser, som er lette at tage med hjem og udføre i dagligdagen. Det vigtigste er, at du har det sjovt, får dig rørt. Jesper og Camilla Panorama deltager naturligvis også og garanterer på forhånd, at det bliver sjovt.
Socialt samvær og fællesaktiviteter
De bedste ferieminder skabes i godt fællesskab. Der vil være sjove fysiske aktiviteter i løbet af ferien som f.eks. padel, strækøvelser og impulsive ture til stranden.
Facebookgruppe
Der oprettes en fælles Facebook-gruppe på turen, og erfaringen fra tidligere ture viser, at gruppen efter hjemkomsten bruges aktivt til at sende hilsner til hinanden, til at motivere og støtte hinanden og til at aftale glade gensyn.
"Sivota er en sand perle. Vi var dernede for første gang i maj 2024, og det var kærlighed ved første blik. Den lille kystby er utrolig smuk, og uanset hvor du bevæger dig hen, har du en fænomenal udsigt over havet og de små, grønne øer i området.

På vores daglige gåture fik vi udforsket byen og bjergene, og det er helt specielt at komme ud og nyde den ro, der hersker fra morgenen, og så er det lidt sjovt at kigge ind i baghaven og se, hvordan de lokale bor. Overalt i området er der utrolig frodigt og naturskønt, og der ligger den ene idylliske lille strand efter den anden langs kysten.

Sivota gik lige i hjertet på os, og vi glæder os til et gensyn".
Jesper & Camilla Panorama
Vi bor på det helt nybyggede Heart Hotel Caesars, som er Primo Tours eget hotel. Her er 42 værelser i alt, to nye padelbaner, to swimmingpools og indendørs wellnessområde med liggestole og en lille, opvarmet pool.


Fra hotellet er der ca. 900 m til den idylliske Karvouno Beach, som ligger i en rolig bugt, omgivet af bakkedrag med oliventræer. Der er omkring 850 m. til centrum af Sivota, hvor havnepromenadens mange restauranter summer af feriestemning.
Indkvartering sker i dejlige dobbeltværelser med køleskab, gratis safetyboks, aircondition, TV, gratis Wi-Fi og kapselkaffemaskine. Der er balkon eller terrasse på alle værelser, hvorfor der er udsigt til de omkringliggende bakkedrag. Det er også muligt at tilkøbe skrå havudsigt.


Ferien med Panorama-parret er med helpension, som inkluderer morgenmad fra buffet, frokost fra a la carte menukort med lette, friske og velkendt frokostretter. Aftenmenuen serveres som "social dining", hvor retterne deles ved bordet.
Læs mere om Heart Hotel Caesars her.
Der vil max. være 35 deltagere - så glæd dig til masser af nærvær og et fantastisk fællesskab.
Pris pr. person: kr. 12.999,-
Mulige tilkøb pr. person:
Skrå havudsigt kr. 900,-
Bestemt sæde på flyet t/r fra kr. 250,-
Afbestillingsforsikring kr. 425,-
Enkeltværelse kr. 5.000,-
Årsrejseforsikring: kr. 366,-
Årsrejseforsikring (+69år): kr. 565.-
Turen inkluderer:
Turistskat afregnes direkte med hotellet - læs mere herom i hotelteksten.
Afrejse fra Billund Lufthavn d. 2/10 om eftermiddagen
Hjemkomst til Billund Lufthavn d. 9/10 om aftenen
De præcise rejsetider vil fremgå af dit rejsebevis.
TILMELDINGSLISTE TIL TUREN FRIGIVES MEDIO UGE 44
Har du spørgsmål, kan du kontakte ferierådgiver Nadia Andresen direkte på tlf: 28 68 38 30 eller: grupperejser@primotours.dk.
Der tages forbehold for ændringer og trykfejl i program og rejsetider. I tilfælde af sygdom eller andre alvorlige omstændigheder, som kan forhindre værterne Camilla, Jesper og Marks deltagelse, vil turen gennemføres med suppleant.
Jonna & René - med i Sivota oktober 2024 og oktober 2025.
I sommeren 2024 mødte vi Jesper og Camilla, da vi var oppe og spise på Panorama Mad & Vin. Jesper fortalte om den forestående tur til Sivota, hvilket fangede vores opmærksomhed, og vi kunne spejle os i mange af de ting, som Jesper fortalte om.
Vi meldte os til og var klar til uge 41. Vi havde en forventning om en tur med inspiration til både kost og motion, og en forhåbning om, at vi kunne få nogle gode fif, som vi kunne bruge i vores hverdag, når vi var hjemme igen.
Det fik vi – og meget mere til!
Ugen bød på gode fortællinger fra Jesper og Camilla, bl.a. om deres rejse med ”fem fede kokke”, zumba, yoga, gode gåture, udfordringer på både det fysiske og personlige plan, et godt sammenhold, venskaber og rigtig meget hygge!
Med hjem fra Sivota fik vi et sammenhold med hele holdet, som er helt unik. Vi har allerede mødtes 2 gange og har flere aftaler i kalenderen. Vi støtter og inspirerer hinanden bl.a. i en Facebook gruppe.
Vi har fået bedre kondi, sundere kost, færre kg på kroppen, reduceret medicin og mere overskud.
Vi har fået en fantastisk opbakning og sparring fra Jesper og Camilla, hvilket har gjort det nemmere at holde snuden i sporet, og fortsætte den gode stil i dagligdagen.


Henrik, med på Porto Santo i januar 2025 og Sivota i oktober 2025.
I dag er det præcis en måned siden jeg mødte 2 fantastiske skønne mennesker. Camilla Panorama Højlund og Jesper Panorama Pedersen.
Jeg kendte intet til dem i forvejen. Det var en reklame på 2 minutter, som overbeviste mig om at dem skulle jeg på rejse med. Jeg har kæmpet med overvægt i 38 år og har fået mange velmenende opfordringer om at gøre noget ved det gennem tiden fra familien, venner og kollegaer.
Rejsen med Jesper og Camilla har virkelig givet mig motivationen tilbage til at træne og leve sundt. Det har indtil videre givet et vægttab på 8 kg på en måned. Jeg glæder mig allerede vildt til den næste tur med de skønne mennesker.