Kreta

Grækenlands største og mest populære ferieø

Info om Kreta

På Kreta kan du få det hele! Små idylliske bugter med krystalklart vand, vidunderlige kilometerlange strande og endda Europas eneste naturlige palmestrand. Her på øen sætter foråret ind allerede i starten af april med en sand eksplosion af farver og dufte fra de vilde blomster og de mange citron-og appelsintræer i blomst.

Læs mere

Bjarkes favorit-hotel på Kreta:

Villa Platanias
m/All Inclusive

Se hotellet her

Takt og tone i Grækenland

På denne side kan du finde gode råd og tips til takt og tone i Grækenland.

Bliver du inviteret indenfor i et græsk hjem er det almindeligt at medbringe en gave til værtinden. Det kan være en æske chokolade eller blomster. Bliver du budt på mad er det vigtigt at rose værtinden for maden så snart du har smagt på den. Du skal dog ikke takke for maden med det samme, da det er et tegn på at du er parat til at gå. Og det er uhøfligt. Man takker først for den gode mad, når man pænt siger farvel.

Hilser man på ældre mennesker er det altid den yngste der skal hilse først. Så hilser den ældre bagefter. Hilser du på folk du kun kender overfladisk eller du præsenteres for et nyt bekendtskab, gives der hånd. Hilser du på gode venner eller familie, skal der kysses på kinden. En gang på hver side. Det samme når man siger farvel.

Er du ryger og sidder sammen med andre og gerne vil tænde en cigaret, skal du byde alle andre i selskabet før du selv tager.

Er du blevet inviteret ud at spise af en græker, betaler denne for det meste regningen. Du bør dog tilbyde at betale, men når dette så afslås, bør du svare tilbage med; Så betaler jeg næste gang.

Er I flere der er er ude og spise sammen på en græsk restaurant skal I ikke forvente at maden bliver serveret samtidig. Den serveres i den rækkefølge, som den er klar i køkkenet.

Vil du gerne fotografere en af de lokale indbyggere er det altid en god ide at spørge om lov først. Så får man som oftest lov.

Vil du gerne ind i en lokal kirke er du næsten altid velkommen. Ofte står åbningstiderne i forbindelse med indgangen. Nogen kirker betragtes ikke bare som et religiøst sted, men også historisk og der skal man betale entré. Som gæst i en ortodoks kirke skal man altid dække knæ og skuldre. Og det gælder både for mænd og kvinder.

Når du drikker vin er det dårlige manerer at tømme glasset fuldstændigt. Lad hele tiden lidt være tilbage i glasset.

Bliver du budt på kaffe er det uhøfligt at afslå.

Personlige spørgsmål er meget almindelige i Grækenland. Det ses ikke som snageri. Hvis du reagerer negativt på et personligt spørgsmål er det dig, der (ifølge grækerne) er den med de dårlige manerer. De spørger direkte om alder, vægt, familieforhold, løn etc.

Grækenland er kendt for sine gode strande. Hvis du gerne vil bade/ sole uden badetøj findes der deciderede nudist-strande. Ellers er det ikke tilladt. At bade/ sole topløs er ikke velset. Man går ikke igennem byen kun iført badetøj.