Luk Vindue
Billede 1 af 26

Familievenligt lejlighedshotel m/All Inclusive, direkte ved stranden

Når Villa Platanias slår dørene op til sommeren 2022 er det med helt nyrenoverede og meget familievenlige værelser. Hotellet har en suveræn beliggenhed – direkte ved stranden og i kort gåafstand til centrum af Platanias. Solterrassen er placeret med udsigt til stranden og det smukke hav. Lækker swimmingpool, fantastiske omgivelser og skyggefulde områder er blot nogle af de ting, man oplever på stedet.  Villa Platanias er flot vedligeholdt, og man oplever et indbydende og lækkert lejlighedshotel med et højt serviceniveau og en eventyrlig feriestemning. Stedet er særdeles familievenligt og har et hav af stamgæster.

Beliggenhed

Villa Platanias er et strandhotel med fantastisk beliggenhed direkte ved stranden i Platanias. Hotellet ligger i rolige omgivelser og dog super centralt i forhold til byen med et fint udvalg af restauranter, butikker og forlystelser. Der er boldbane ved siden af hotellet og en mindre havn, som er udgangspunktet for flere bådture. Vil du opleve en større by, er der kun ca. 12 km til Kretas vestlige hovedstad, Chania, som er øens anden største by med mange seværdigheder.

Faciliteter
Villa Platanias består af flere bygninger beliggende fra strandkanten og op mod byen Platanias. Stedet oser langt væk af hygge og mellem bygningerne er der plantet smukke palmer og blomster i ægte græsk stil. Tæt på strandkanten ligger den skønne solterrasse med en indbydende swimmingpool og separat børnepool med en vanddybde på 60 cm. Der er gratis liggestole og parasoller ved både pool og strand. Ved solterrassen er en hyggelig og delvis overdækket poolbar, hvor du kan nyde de inkluderede drikkevarer. Af øvrige faciliteter kan nævnes sauna, mindre fitnessrum (kl. 9.00 - 21.00) samt gratis Wi-Fi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland er varierende, og udfald kan forekomme.

Til alle gæster udleveres ét gratis poolhåndklæde, som skiftes om onsdagen ved henvendelse i receptionen. Ønskes flere poolhåndklæder kan disse lejes i receptionen mod et gebyr pr. håndklæde på 10 Euro, som inkluderer daglig skift. Der er også mulighed for tøjvask mod gebyr.

Børneklub med græsktalende personale er åben mandag til fredag fra kl. 10-14.

Lejligheder
Man bor i flotte, nyrenoverede værelser med moderne møblement (værelsesbillederne er 3D tegninger, da hotellet renoverer frem til maj 2022. Indretningen kan variere fra værelse til værelse). Alle værelser indeholder køleskab, elkedel, gratis safetyboks, TV, gratis aircondition og egen balkon eller terrasse. Villa Platanias har både 1-, 2- og 3-værelses lejligheder, alle med lys og dejlig stue/opholdsrum og pænt badeværelse med føntørrer. 1-værelses studio lejligheder er ét stort rum. Enkelte af disse er uden udsigt - det betyder, at man bor med udsigt til nabobygningens gavl. 2-værelses lejligheder har ét separat soveværelse, mens 3-værelses lejligheder har to separate soveværelser samt to badeværelser. Det er muligt at få en etværelses lejlighed til enebrug mod tillæg.

Valg af specifik lejlighed
Som noget helt unikt kan man booke en specifik lejlighed på Villa Platanias. En stor fordel, hvis man eksempelvis ønsker at bo højt oppe eller længst nede, eller hvis man er flere, der rejser sammen og gerne vil bo så tæt som muligt. Det koster 500 kr. pr. uge pr. lejlighed, der bookes specifikt.

Egen villa
Villa Platanias byder også på muligheden for din helt egen "Villa". Villaen er ideel, hvis I rejser sammen som en større familie eller flere par. Villaen ligger forrest i komplekset, tæt på receptionen. I stueplan findes stort  opholdsrum med køkkenniche, badeværelse og terrasse. På 1. sal har villaen to soveværelser og et badeværelse med badekar. Fra begge soveværelser er der adgang til balkon. Der er plads til max. 7 personer i villaen inklusiv to opredninger i stue/opholdsrum. Vi gør opmærksom på, at villaen ikke renoveres til sommeren 2022 som hotellets øvrige værelser.

Pension
Opholdet er med All Inclusive. Dvs. morgen-, frokost- og aftensmad, som serveres fra buffet i hotellets restaurant, som fungerer både inde som ude. Lokale drikkevarer er inkluderet dagligt fra kl. 10.00-22.00 og serveres fra hotellets poolbar. Is serveres til måltiderne og derudover til børn i tidsrummet kl. 16-17. 

Morgenmad: kl. 7.00-10.00
Frokost: kl. 13.00-15.00
Aftensmad: 19.00-21.30
Internationale mærker, special drinks/cocktails, friskpresset juice m.v. er ikke inkluderet i All Inclusive og afregnes direkte til hotellet.

Check-ud fra hotellet:
Dette er som regel senest kl. 12.00 på afrejsedagen. For senere check-ud forhør direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, er det ofte mod en ekstra betaling direkte til hotellet.

Miljøafgift i Grækenland pr. d. 1/1-2018
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med d. 1. januar 2018. Afgiften er Primo Tours uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris pr. værelse pr. nat varierer fra € 0,50 - € 4,00, og betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk at Primo Tours klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering på rejsemålet, som ligger til grund for afgiftens størrelse. 



Læs mere
Hotelfakta
All inclusive hotelFamilievenlig hotelGratis internet på hotel
  • Afstand til strand 0m
  • Antal værelser 52
  • Afstand til centrum 250m
  • Etager 1
  • Afstand til indkøb 60m
  • Elevator Nej
  • Afstand til lufthavnen 28 km
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Antal pools 1
  • Aircondition (evt. mod gebyr) Ja
  • Børnepool Ja
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Solsenge Ja
  • Safetyboks (evt. mod gebyr) Ja
  • Parasoller Ja
  • Køleskab Ja
  • Bar Ja
  • Minibar Nej
  • Restaurant Ja
  • Elkedel Nej
  • Mini Marked Nej
  • Kaffemaskine Nej
  • Fitnessrum Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Underholdning Ja
  • Balkon / Terrasse Ja
  • Wellness Nej
  • TV Ja
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej

Tilkøb Charterpakken på din ferie

Charterpakken inkluderer:

  • Mad på flyet t/r kr. 229,- pr. person
  • Bagage á 20 kg kr. 349,- pr. stk
  • Transfer fra lufthavn til hotel t/r kr. 249,- pr. person
Din pris: kr. 749,-

Du sparer kr. 78,-

Normalpris kr. 827,-

BESTIL DIN FERIE MED RO I MAVEN

Du kan rejse frit med dit EU-coronapas

 

GRATIS TRYGHEDSPAKKE

  • Danske rejseledere og døgnåben servicetelefon på rejsemålet
  • Sikring via pakkerejseloven og garantifonden
  • Garanti for refusion indenfor 7 dage, hvis UM fraråder ikke-nødvendige rejser til dit rejsemål på rejsetidspunktet


Læs mere her

Ønsker du ekstra service på din charterferie
  • Sædereservation alm. sæde kr. 100,- pr. vej
  • Sædereservation forrest i kabinen kr. 125,- pr. vej
  • Sædereservation ekstra benplads kr. 275.- pr vej
  • Afbestillingsforsikring kr. 249,- pr. person - krydsdækker alle på rejsebeviset

Det siger gæsterne

Antal bedømmelser i alt: 52
Antal bedømmlser pr. side
Side   <   1  af  13   >  

Fremragende service

Skrevet af Therkel

Fremragende service. At tage på ferie med Primo Tours er hele vejen igennem en afslappende og komfortabel oplevelse. De guidede os, før vi tog afsted, under vores ophold og på vej hjem igen. Sådan skal det være! Hotellet var ganske fint, maden var god og personalet var meget venlige og hjælpsomme. Placeringen af hotellet kunne næsten ikke være bedre.

Fantastisk ferie

Skrevet af Charlotte Troldtoft Pedersen

I uge 40 var min familie og jeg (10 pers. i alderen 5 til 62 år) på en skøn ferie på Villa Platanias på Kreta. Vi blev mødt af de sødeste guider, som alle arbejdede hårdt for, at vi skulle have en god oplevelse, selvom vi ankom sent om aftenen hvor børnene var trætte, og der var corona restriktioner, der skulle følges. Der var sang, glæde, jokes og tossede indslag hele ferien igennem (bla. en helt vildt sjov vandaerobic). Hotellet var rigtig godt, maden var god, og der var noget for en hver smag. Så tak for en dejlig ferie.

Skøn ferie ????

Skrevet af Lotte Lyhne

Et rigtig dejlig hotel. Sød personale. Skøn stemning på tros af COVID-19. Er klar til en ny ferie. ????

Fantastisk ferie

Skrevet af Majbritt Wunderlich

Ferien var overordentlig afslappende og under ordnede forhold. De tiltag, der var i forhold til corona, var trygge og blev håndteret professionelt, uden det var “for meget”. Man kan føle sig helt tryg og samtidigt nyde ferien til fulde. Personalet var venlige, stemningen afslappet og alle forholdsregler taget, uden det overskyggede ferien. Jeg kan kun anbefale at tage afsted. Det var vidunderligt og afslappende.

Skriv i vores online gæstebog
Din mening er vigtig. Derfor håber vi, at du vil skrive om dine ferieoplevelser
i vores online gæstebog herunder.

Her kan du med dine egne ord fortælle om dine oplevelser med hotellet, området, udflugterne eller rejselederne, og måske har du nogle gode tips til kommende gæster.
Vi glæder os til at høre om dine ferieoplevelser.
  
Næste >

DREJ OG VIND

VIND EN REJSE FOR 2 TIL KRETA!

 

Vind masser af spændende præmier hver dag. Blandt alle der drejer lykkehjulet, finder vi også én heldig vinder af en rejse for 2 til Kreta med ophold på Creta Princess Aqua & Spa m/All Inclusive med afrejse i juni 2022.

 

 Deltag her: