Galia Luxury Resort er et charmerende og hyggeligt hotel med kun 30 værelser, alle i stueplan, fordelt i flere små bygninger. Her er en skøn og rolig atmosfære med plads til ro og afslapning for hotellets gæster, der kan nyde dagen ved den hyggelige pool eller på stranden, som ligger lige foran hotellet. Galia Luxury Resort er ideelt til dig, der elsker at nyde dagen ved stranden og komme helt ned i gear.
Beliggenhed
Galia Luxury Resort, der er bygget i 2020, har en skøn, tilbagetrukket beliggenhed i en lille bugt lidt udenfor Pizzo. Udover smukke og grønne omgivelser, ligger hotellet lige ved stranden og havet, hvor der også er et par strandbarer og restauranter. Centrum af Pizzo ligger ca. 4 km fra hotellet. Vi gør opmærksom på, at det ikke er muligt at gå til byen, da vejen dertil er smal og trafikkeret.
Faciliteter
Hotellet har få, men fine faciliteter. Ved det hyggelige poolområde findes både liggestole og parasoller, hvor du kan slappe af og nyde udsigten over havet. Der er gratis udlån af poolhåndklæder, og det er muligt at købe forfriskninger og lette frokostretter i hotellets lille bar. Mod gebyr kan du benytte hotellets lille saunaområde. På stranden foran hotellet kan der lejes liggestole og parasoller. Her finder du også et par strandbarer og restauranter, hvor du kan nyde et godt måltid med udsigt til vandet. Der tilbydes gratis WiFi-forbindelse på hele hotellet. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen i Italien kan variere, og udfald kan forekomme.
Værelser
På Galia Luxury Resort indkvarteres du dejlige dobbeltværelser med plads til 2-3 personer indrettet med terrasse, aircondition, TV, telefon, minibar (mod gebyr), badeværelse med bruser, føntørrer, safetyboks og dobbeltseng, der kan laves til to enkeltsenge, hvis det ønskes. Superior og Deluxe værelser er af samme standard men placeret i forskellige bygninger. Deluxe værelser har terrasse med udsigt til poolen, mens superior værelserne ligger i sidebygningerne med terrasse ud mod en lille have.
Pension
Opholdet på Galia Luxury Resort er inklusiv morgenmad, som serveres fra buffet i hotellets lille restaurant kl. 7.30 - 10.30.
Mulighed for tilkøb af halvpension
Med tilkøb af halvpension har du aftensmaden inkluderet, som serveres i restauranten fra kl. 19.30 til 21.30. Aftensmaden består af en italiensk menu med forret, valgfri hovedret og dessert
Tilkøb af halvpension pr. uge: kr. 1.500,- pr. person
Ind – og udtjekning
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 på ankomstdagen grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 10.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Få overblik over de ekstra muligheder, du kan tilvælge for at skræddersy dit ophold.
Tilkøb | |
---|---|
Bagage - 1 stk. max 20 kg. t/r | Pris pr. person 349 kr. |
Energisikring | Pris pr. person 149 kr. |
Halvpension | Pris pr. person 1.500 kr. |
Transfer Pizzo t/r | Pris pr. person 289 kr. |
Mad på fly t/r | Pris pr. person 249 kr. |
Charterpakke (bagage 20 kg., mad på flyet og bustransfer) | Pris pr. person 799 kr. |