Læs mere om aktuelle indrejseregler på vores rejsemål her
Alanya har idag ca. 300.000 indbyggere. Dejlige sandstrande, eksotisk byliv, farverige basar, et væld af butikker, fantastiske restauranter og en gæstfrihed i særklasse. Alanya byder på oplevelser for hele familien. Højt hævet over resten af byen findes Alanyas kendetegn, den gamle borg. På vej op til borgen af den snoede og til tider meget stejle vej, finder du små cafeer, boder og hyggelige restauranter.
Læs mereVi går sammen ombord på den smukke og rummelige sejlbåd hvorefter vi sejler rundt om halvøen med den gamle borg. På sejlturen rundt om halvøen vil vi støde på både piratgrotten, kærlighedsgrotten og filosofgrotten og ikke mindst Det Røde Tårn, og selvfølgelig har guiden en masse sagn og gamle fortællinger om grotterne.
Under hele bådturen vil der være rig mulighed for at tage sig en slapper i solen på dækket, og hvis man måske har fået lidt for meget sol allerede, findes der masser af skygge under dækket, hvor man kan få masser af vind i håret og bare nyde turen. Undervejs vil vi også gøre nogle stop, hvor der vil være mulighed for badning, her byder skibet både på vandrutsjebane og udspring.