B2B SOFTWARE SÆLGER TIL TOURPAQ


B2B SÆLGER af software

Er du den fødte sælger og vil du arbejde med vækst af den danske og nordiske kundeportefølje? Så har vi drømmejobbet til dig!

Vi søger en energisk og resultatdrevet B2B-sælger til Tourpaq, et unikt bookingsystem til Rejsebranchen. Tourpaq er en del af Primo Tours gruppen med hovedsæde i Ringkøbing. Tourpaq leverer bookingsystemer til flere af Danmarks førende rejsebureauer.
 

Tourpaq har en ambitiøs vækststrategi med henblik på at gøre rejsemarkedet mere datadrevet og levere den bedste platform for både rejsebureauet men samtidig give dem mulighed for, at yde den bedste service overfor deres gæster.

Som sælger hos Tourpaq vil du komme med på en spændende vækstrejse, hvor din fornemste opgave vil være opsøgende salg – hovedsagelig til danske og nordiske kunder. Der vil være fokus på en kort salgscyklus, hvor ambitionen er at lukke salget allerede i telefonen eller at få booket den potentielle kunde ind til vores næstkommende online demo.

 

Du vil spille en central rolle i virksomheden og have ansvaret for at skabe nye relationer og udvikle vores kundeportefølje. Du vil blive godt supporteret af vores Projekt Manager, som står for at implementere platformen hos vores kunder.

Telefonen er dit vigtigste arbejdsredskab, og derudover vil din værktøjskasse bestå af en række demo-videoer samt marketingplatformen Hubspot, hvor du vil blive oplært i at følge og tilpasse email-flows som vil understøtte dit salg.

 

Vores bookingsystem Tourpaq er blandt de mest innovative på markedet, og det er din altoverskyggende opgave at overbevise markedet om de mange fordele ved en digitalisering med Tourpaq-platformen, herunder: automatisering af processer, optimering af medarbejderressourcer, vækstmuligheder samt optimering af kunderejsen.

 

Dine daglige opgaver vil bl.a. omfatte:

·         Opsøgende salg ud fra lister (canvas)

·         Telefonisk opfølgning på alle demo-deltagere

·         Opbygning af email-flows til såvel nye som eksisterende kunder

·         Sikring af den gode kunderejse

·         Rapportering og planlægning af salgsstrategi

 

Hvem er du?
Du er sælger med stort S og har en god portion udholdenhed og et energisk drive. Tourpaq arbejder på et udfordrende marked, og vi forventes at levere et produkt af høj kvalitet. For at nå dine mål skal du være resultatorienteret og ambitiøs uden at miste sansen for detaljen og uden at gå på kompromis med servicen.

 

Vi forestiller os, at du:

·         har en relevant uddannelse og/eller et par års erfaring indenfor salg/service

·         har en sympatisk personlighed og kan opbygge tillid overfor kunderne

·         har gode kommunikationsevner såvel på skrift som i tale

·         kan arbejde selvstændigt, men samtidig være en teamplayer

 

Erfaring fra rejsebranchen eller IT-branchen er en fordel, men ikke et krav.

 

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til mkj@tourpaq.com. Vi indkalder løbende til samtaler til den rette profil er fundet.

Ønsker du at vide mere om jobbet, kan du kontakte daglig ansvarlig og medejer Maibritt Kjeldgaard på 41 67 91 69.

 

Kort om Tourpaq?
Tourpaq levere i dag IT platform og bookingmotor til flere af Danmarks førende rejsebureauer – herunder Primo Tours, Danski, Århus Charter, Amisol og Folkeferie. Tourpaq blev stiftet sammen med charterbureauet Primo Tours i 2010 af Bjarke Hansen og deler kontorfællesskab med rejseselskabet i Ringkøbing.

 

I takt med udviklingen hos Primo Tours og rejsebranchen generelt har Tourpaq gennemgået en konstant udvikling og agerer i dag som et komplet bookingsystem til såvel charter- som dynamiske rejsebureauer. I 2021 blev Tourpaq blandt andet nomineret til Årets Erhvervspris i Region Midt-og Vest Jylland.  

 

Tourpaq består af et stærkt team af IT- og rejsespecialister samt udviklere og projektansvarlige. Vores platform udvikles og sælges i dag til hele rejsebranchen, og et af målene for 2022 er at udvide til det nordiske marked.

 

Læs mere om Tourpaq her: www.tourpaq.com