Beliggenhed
Pyrgos har en skøn beliggenhed tæt på både strand og by. Den skønne sandstrand finder du kun 100 meter fra hotellet, og vil du gå en tur rundt i den hyggelige by Ouranoupolis, befinder du dig lige i begyndelsen af byen, med rig mulighed for at opleve den lokale, græske stemning og nyde det lokale køkken på en af de hyggelige tavernaer. Der findes desuden offentlig bustransport lige udenfor hotellet.
Faciliteter
Hotellet byder på få, men fine faciliteter såsom mindre poolområde med solsenge og parasoller samt separat børnepool og poolbar som har åbent hver dag fra kl. 11.00 til 20.00. Der findes håndklædeservice mod gebyr. Der er gratis Wi-Fi forbindelse på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland er varierende, og udfald kan forekomme.
Værelser
På Hotel Pyrgos bor du i fine værelser, hvor alle har balkon eller terrasse, gratis aircondition, gratis Wi-Fi, bad/toilet, køleskab, telefon, tv og hårtørrer. Hotellet tilbyder desuden roomservice (mod gebyr).
Du kan bo i følgende værelsestyper:
Dobbeltværelser med plads til 2 personer.
Familieværelser med plads til 2-3 personer og evt. 1 barn.
Suite med havudsigt med plads til 2 personer.
Pension
Dit ophold på Pyrgos hotel er med morgenmad.
Check-ud fra hotellet
Dette er som regel senest kl. 12.00 på afrejsedagen. For senere check-ud forhør direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, er det ofte mod en ekstra betaling direkte til hotellet.
Miljøafgift i Grækenland pr. d. 1/1-2018
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med d. 1. januar 2018. Afgiften er os uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris pr. værelse pr. nat varierer fra € 0,50 - € 4,00, og betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk at vores klassificering af hotellet kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering på rejsemålet, som ligger til grund for afgiftens størrelse.