08.06.2023 Direkte fra Jylland til Dubai

 

Primo Tours lancerer charterrejser til flere luksusdestinationer

 

Nyhed - Primo Tours, med base i Ringkøbing, udvider sit vinterprogram med flere
spændende nyheder: Dubai, Ras Al Khaimah og Fujairah.

Fra december til april vil selskabets gæster kunne flyve direkte fra Billund Lufthavn til tre
eksklusive rejsemål i de Forenede Arabiske Emirater.

"Dubai og de Forenede Arabiske Emirater har længe stået højt på min ønskeliste over
nye rejsemål, jeg gerne vil tilbyde vores gæster. Det er mulighedernes land, og jeg er
rigtig glad for, at vi med vores nye rute nu kan tilføje hele tre helt unikke rejsemål til
vores kommende vinterprogram. Dubai ligger i kort afstand fra Ras Al Khaima og
Fujairah, så det giver optimale muligheder for at kombinere badeferien med
storbyoplevelser," siger Bjarke Hansen, direktør og ejer af Primo Tours.

“Vores charterrejser til Dubai, Ras Al Khaimah og Fujairah bliver med det samme høje
serviceniveau, som gæsterne kender fra vores øvrige charterdestinationer: Vi flyver i
vores egne fly med dansk besætning direkte fra Billund Lufthavn, og vi har danske
rejseledere på destinationerne, så vi kan sikre os at vores gæster får en rigtig go’ ferie”, udtaler Bjarke Hansen.

Jyllands eneste direkte rute til Dubai

Også i Billund Lufthavn glæder man sig over den nye rute, som samtidig bliver Jyllands
første og eneste direkte rute til ørkenstaten Dubai.

“Vi er glade og stolte over at Primo Tours har valgt Billund Lufthavn som udgangspunkt
for de nye direkte fly til Dubai – vi ved at der er et rigtig stort marked i Jylland og Fyn for
solhungrende vinter gæster. De Forenede Arabiske Emirater byder på masser af
oplevelser og vi er sikre på at der vil være stor interesse de direkte fly!” udtaler CEO i
Billund Lufthavn, Jan Hessellund.

Den første afgang til de Forenede Arabiske Emirater er planlagt til at finde sted mellem
jul og nytår, hvilket giver gæsterne en unik mulighed for at fejre starten på det nye år
med at opleve det spektakulære nytårsfyrværkeri, som er kendt for at være et af de
mest imponerende i verden.

Se alle hoteller og læs mere på https://www.primotours.dk/rejsemal/dubai