Halkidiki - Athos

Skønne sandstrande og masser af historie venter på dig!

Velkommen til den græske sommernyhed
  • Halkidikis areal er 2.918 km² og har ca 106.000 indbyggere
  • Vi flyver til den charmerende universitets by Thessaloniki
  • Halkidiki er en halvø med tilhørende 3 halvøer - også kaldet "De Tre Fingre"

Info om Halkidiki

Halvøen Athos er en del af det velkendte ferieområde Halkidiki i det nordøstlige Grækenland med den herlige universitetsby Thessaloniki som hovedby. Her finder du et smukt grønt kuperet område omkranset af pinjeskov og oliventræer. Kystlinjen ved Halkidiki er ca. 550 km, og her finder du idylliske bugter med krystalklart vand og uberørte fine sandstrande.

Læs mere

FAKTA

Velkommen til den græske sommernyhed

  • Halkidikis areal er 2.918 km² og har ca 106.000 indbyggere
  • Vi flyver til den charmerende universitets by Thessaloniki
  • Halkidiki er en halvø med tilhørende 3 halvøer - også kaldet "De Tre Fingre"

Grækenland - Halkidiki

Udflugter i Halkidiki

Nedenstående er et udvalg af mulige udflugter i Halkidiki. Udflugsprogram, indhold og priser kan ændre sig i løbet af sæsonen.

Kig i informationsmappen på hotellet, i dit velkomstmaterialet eller spørg din rejseleder for opdaterede informationer om afgange, tider, priser og betingelser. Alle udflugter er mod gebyr, og nogle udflugter kan være uden dansk rejseleder. Alle udflugter er betinget af vejrmæssige forhold og tilslutning.

Blue Lagoon

Ferie i Halkidiki er lig med hvide sandstrande, sol, god mad og godt selvskab, tag med når vi sejler en tur ud på det krystalklare vand og besøger nogle af de mest fantastiske strande. Dagen vil være fyldt med svømning, afslapning og en lækker græsk frokost serveret direkte ombord. Undervejs gør vi stop ved nogle af de smukkeste sandstrande, hvor du får tid til at udforske og opleve de skjulte perler på egen hånd.

Den græske vingård

Elsker du vin? Eller er du blot nysgerrig på smagen af de græske druer her i Halkidiki? Så tag med os ud til den herlige vingård Domaine Agrovision! Grækenland laver noget af det bedste vin i verden, faktisk så godt, at en stor del af det bliver eksporteret til Frankrig, hvor man ellers er meget stolt af sin egen vin. Derfor inviterer vi på en skøn aftentur til vingården, hvor I får lov til at smage på nogle af de vine, som bliver produceret her. Den vingård, som vi har valgt er bestemt ikke tilfældig - kender man til Grækenlands historie, så kender man måske til kong Xerxes, som netop regerede her i området. Og lige netop dér, hvor vi skal ud, har selveste kong Xerxes siddet på sin trone, som I også får mulighed for at se. Når I har hørt lidt nærmere om Xerxes og hvad der foregik under krigen med Sparta, sætter vi os ned blandt vinstokkene og smager på de fantastiske vine, imens solen daler ned bag bjergene.

Mount Athos Bådtur

Noget af det, som Athos-halvøen er absolut mest kendt for, er det hellige bjerg Mount Athos, som ligger i et lukket område. Herinde har grækerne opbygget deres eget samfund, hvor der ligger intet mindre end 20 klostre, hvoraf nogle af dem har fået sig en plads på UNESCO’s verdensarvsliste. Området er i meget høj grad præget af den græsk-ortodokse tro, så det er for det første forbudt for kvinder, og for det andet skal der søges visum omkring et halvt år i forvejen for at komme ind og se de hellige klostre. Derfor har vi arrangeret, at vi kommer ud på en bådtur og ser nogle af de smukke klostre fra havsiden. Vi vil undervejs fortælle meget mere om det hellige område og kulturen, som finder sted blandt munkene, der lever på Mount Athos. Det er en skøn og forfriskende formiddagstur, og vi er hjemme igen til sen frokost. Undervejs vil det være muligt at købe kolde drikkevarer på båden.