Dette smukke barfodsmekka er det tætteste man kommer på ægte bounty-idyl! Maldiverne kendetegner sig ved de smukkeste og kridhvide sandstrande, omgivet af pool-lignende azurblå laguner. De fleste øer har deres eget koralrev, som omkranser lagunen, og her findes en endnu mere magisk verden under vandet, med millioner af farvestrålende fisk i alle størrelser.
Læs mereDu er ikke alene, når du rejser "På egen hånd".
Før afrejsen sørger vi for alt det praktiske med fly, hotel osv.
Under rejsen har du adgang til vores servicetelefon. Der er dog ingen danske rejseledere på vores oversøiske rejsemål - heraf navnet "På egen hånd". Læs mere her.
Du går ombord på en privat fiskerbåd, og kan se frem til at skulle fiske på rigtig Maldivisk manér, som foregår uden fiskestang men med snøre i stedet. En helt speciel oplevelse, man kun kan få på Maldiverne. Her kan du lade dine drømme om en stor fangst gå i opfyldelse. Turen går ud på det åbne hav, hvor bådens besætning vil udpege det optimale område, for at fange større fisk på netop denne dag. På vores fiskerbåd kan man godt forberede sig på en drømmefangst. Du kan være heldig at lokke en Sail Fish, vågen Wahoo, en undvigende Barracuda, velsmagende tun eller nogle af de andre arter af lokale fisk på krogen.
Der findes ikke nogen bedre følelse end at sidde i båden og mærke at det trækker i snøren, og man ved at der er bid. Adrenalinet pumper rundt i kroppen, når man mærker der er bid, men det kræver tålmodighed, at hive en så stor fisk i land, de giver nemlig aldrig op, selvom det kan se sådan ud. Der er rigtig mange store fisk i de områder du her vil befinde dig i, og derfor er der stor chance for, at de store fisk kommer til dig og bider på. Hiver du en fisk i land, tilbereder køkkenet fisken for dig, så kan du nyde din fangede fisk i fred og ro til dit aftenmåltid.