Miami er med sit dejlige vejr året rundt, sine dejlige strande, lækre hoteller, dejlig og varieret mad samt blandede kultur en perfekt destination for en lidt anderledes ferie.
Fordyb dig i denne amerikanske metropol og oplev hvad den har at byde på, og oplev samtidig livet i en af de mest diversificerede amerikanske stater, tæt på Latinamerika og med indflydelse herfra.
Læs mereVælg en rejse på egen hånd og se frem til unikke ferieoplevelser. Læs mere her.
Miami er med sit dejlige vejr året rundt, sine dejlige strande, lækre hoteller, dejlig og varieret mad samt blandede kultur en perfekt destination for en lidt anderledes ferie. Fordyb dig i denne amerikanske metropol og oplev hvad den har at byde på, og oplev samtidig livet i en af de mest diversificerede amerikanske stater, tæt på Latinamerika og med indflydelse herfra.
Miami er en amerikansk storby beliggende i den sydlige del af Florida ud mod Atlanterhavet. Byen har kælenavnet "The Magic City". Grunden til dette er, at det er en forholdsvis ny by, der opstod som ved et trylleslag fra den ene nat til den anden. Grunden til den opstod var, at for ca. et århundrede siden begyndt man at søge mod det sydlige Florida på udkig efter land at købe. Dette kunne lade sig gøre her, og med en beliggenhed ved Miami River, var det oplagt at der kom en by netop her.
I dag er Miami en ægte metropol med en stor diversitet i befolkning, og med en meget stor Cubansk og latinamerikansk befolkning. Naturligt nok siden Cuba og dermed resten af latinamerika ligger ganske tæt på Florida og Miami. Der er eksempelvis kun 90 miles fra Floridas sydspids, Key West, til Cuba. Det svarer til ca. 150 km.. Miami er en perfekt storby at være i, og specielt området omkring South Beach/Miami Beach er attraktivt, da man både kan være på badeferie og samtidig opleve en storby.
South Beach/Miami Beach er et utrolig dejligt sted at opholde sig, og alene det at gå en tur på Ocean Drive med stranden på den ene side og de smukke Art Deco bygninger på den anden side er en oplevelse. De mange Art Deco bygninger er netop noget, der gør South Beach helt speciel. Bygningerne er bygget i 1930'erne og er meget farverige og karakteristiske. Sidst i 70'erne blev store dele af Ocean Drive anerkendt som bevaringsværdigt og derved er bygningerne ikke blevet offer for nedrivning. Langs Ocean Drive er der ligeledes mange restauranter, barer og forretninger, så sulten, tørsten eller shoppe-genet kan stilles. En af de helt specielle restaurantoplevelser er Joe's Stonecrab, i den sydlige del af South Beach. Specielt på grund af de berømte krabber, man ikke må snyde sig selv for.
Strandene langs hele kysten er store og brede med hvidt sand og de karakteristiske farvestrålende livreddertårne, som mange vil kunne genkende spredt langs kysten. Vandtemperaturen svinger naturligvis hen over året, men alligevel ikke mere end mellem 24 - 28 grader, så uanset hvornår man besøger Miami kan man sagtens få sig en dukkert. Generelt er det højsæson mellem jul og henover vinteren, hvor mange kommer til for at få lidt varme i kroppen, fra resten af USA. Det betyder at priserne er højere her end eksempelvis om sommeren.
Vi i Primo Tours synes at det mest spændende i Miami er områderne med adgang til Atlanterhavet, og derfor er de fleste af vores hoteller beliggende i Miami Beach og relativ tæt på South Beach. Dog har et enkelt fra området Coconut Grove sneget sig med, hvis man skulle have lyst til at opleve noget andet af Miami. Dette område er lidt mere fredfyldt end South Beach, og der er stadig gode muligheder for shopping og restaurant besøg. Hotellerne er valgt ud fra deres gode standard, placering og at du som gæst får fuld valuta for dine penge. Generelt er det gode ved Miami, at man let kan komme fra lufthavnen til hotellet, så man er hurtigt fremme efter flyveturen.
Tag på en kombineret storby og badeferie til Miami. Vi har som udgangspunkt valgt rejser med 7 og 10 dages varighed, da vi mener det er det bedste for dig, hvis dagene eller længden ikke passer dine rejseplaner, så kontakt os gerne og så laver vi den perfekte rejse for dig.