Store messerabatter! Bestil årets ferie nu! Se udvalget af ferier her.

 

Yogarejse til Meganisi

Uge 37 - Esperides Resort, Meganisi, Grækenland
Den 6.-13. september 2024

Yoga er en fantastisk form for bevægelse med masser af styrke, smidighed og balance. Yoga er helse for krop og sjæl. Yoga træner kroppen, så dine organer, nervesystem og muskler fungerer bedre.

TVMidtvest var med på yogarejse til Meganisi i 2023 - se med HER

Dyrk yoga i fantastiske omgivelser med panoramaudsigt

Pris for 17 timers yoga fordelt på 11 yoga-lektioner ved instruktør Tove Frederiksen: KUN kr. 1.498,-
OBS - yogaundervisningen skal bestilles som et separat tillæg og er ikke inkluderet i rejsens grundpris

PROGRAM

Der er undervisning hver dag med undtagelse af ankomst- og afrejsedagen. Alle kan være med uanset alder og erfaring, blot lysten er der.

Morgen-yoga kl. 7.00 - 8.30 (6 dage)
Eftermiddags-yoga kl. 17.15 - 18.45 (5 dage)

Der undervises i forskellige typer Yoga. Primært vil du om morgenen opleve hatha/vinyasa yoga, som er en dynamisk yogaform, som skaber flow og energi i kroppen i de forskellige stillinger i takt med åndedrættet. Vinyasa yoga styrker musklerne, balancen og din evne til at koncentrere dig, så du resten af dagen er klar til dine helt egne ferie oplevelser.

Om eftermiddagen mødes vi igen til blid, afstressende yin yoga, der i modsætning til vores morgenflow yoga ikke arbejder så meget med muskler, men derimod mere med bindevæv, led og sener, hvor åndedræt og nærvær i alle øvelserne vil være i fokus.

Hver yoga-lektion afsluttes med dyb afspænding og guidet meditation.

Ønskes yogamåtte skal denne medbringes i kufferten. Ellers er der strandhåndklæder på hotellet, der kan benyttes.

OM UNDERVISEREN

Tove Frederiksen er selvstændig behandler og har flere forskellige uddannelser indenfor zoneterapi, tankefeltterapi og øreakupunktur. Tove er uddannet yoga- og mindfulness instruktør og har taget adskillige kurser i såvel ind- som udland.

Til daglig deler Tove sin store passion for yoga og mindfulness, når hun ugentligt underviser flere hold og tilbyder flere typer yoga og mindfulness. Det foregår på hjemegnen ved Limfjorden nord for Viborg. Endvidere besøger hun skoler, virksomheder og tilbyder yoga/mindfulness events.

Udover Toves store passion for yoga, har hun sin egen klinik i Sundstrup, hvor hun tilbyder: zoneterapi, akupunktur, massage, tankefeltterapi, individuel yoga og guider i åndedrætsøvelser og mindfulness.

Du kan læse mere og følge Tove på Facebook siden 'Sundstrup Zoneterapi'.

Yderligere spørgsmål i forhold til yogaundervisningen, kan Tove kontaktes på tlf. 29 84 73 23.

OM HOTELLET

Esperides Resort m/Mini All Inclusive & Ø-All Inclusive

Det første, der møder dig, når du ankommer med færgen til Meganisi, er Esperides Resort, der troner på bjergsiden med en enestående udsigt over det smukke hav. Esperides Resort består af 5 rustikke bygninger, hvor hovedbygningen med restauranten er placeret i midten. Samlingspunktet er den fantastiske solterrasse med pool, solstole, parasoller og poolbar. Poolen har separat børnepool og jacuzzi.

Esperides Resort har egen minibus og tilbyder transport til både stranden og havnebyen Vathi mod mindre gebyr. Kun 1.500 meter fra hotellet ligger én af øens mest populære strande, Spilia Beach, med krystalklart vand og beachbar. 

Opholdet er med gratis Ø-All Inclusive, hvor du bl.a. kan låne scooter gratis i op til 2 timer dagligt. Læs mere om hotellet her.

SÅDAN BESTILLER DU

Du kan bestille din rejse pr. telefon på 8818 4618 eller ved at klikke nedenfor på den ønskede værelsestype.

BESTIL DIN YOGA-REJSE TIL MEGANISI HER

OBS - yoga undervisningen bestilles som et separat tillæg, som du kan sige JA TAK til, når du bestiller din rejse online. Yoga-undervisningen er ikke inkluderet i rejsens grundpris