Store messerabatter! Bestil årets ferie nu! Se udvalget af ferier her.

Maldiverne

Paradis på jord med kridhvide sandstrande og azurblåt vand

Maldiverne kan ikke beskrives - Maldiverne skal opleves!
  • 30 grader i gennemsnit året rundt – både luft og vand
  • Fantastisk farverigt liv under havets overflade
  • Et ferieparadis, perfekt til afslapning og aktiviteter

Info om Maldiverne

Dette smukke barfodsmekka er det tætteste man kommer på ægte bounty-idyl! Maldiverne kendetegner sig ved de smukkeste og kridhvide sandstrande, omgivet af pool-lignende azurblå laguner. De fleste øer har deres eget koralrev, som omkranser lagunen, og her findes en endnu mere magisk verden under vandet, med millioner af farvestrålende fisk i alle størrelser.

Læs mere

Oplev mere af verden

Du er ikke alene, når du rejser "På egen hånd".

Før afrejsen sørger vi for alt det praktiske med fly, hotel osv.

Under rejsen har du adgang til vores servicetelefon. Der er dog ingen danske rejseledere på vores oversøiske rejsemål - heraf navnet "På egen hånd". Læs mere her.

MALDIVERNE

Maldiverne kan med rette kaldes ”paradis på jord”.

Dette smukke barfodsmekka er det tætteste man kommer på ægte bounty-idyl! Maldiverne kendetegner sig ved de smukkeste og kridhvide sandstrande, omgivet af pool-lignende azurblå laguner. De fleste øer har deres eget koralrev, som omkranser lagunen, og her findes en endnu mere magisk verden under vandet, med millioner af farvestrålende fisk i alle størrelser. 

Maldiverne består at ca. 1.200 koraløer beliggende på såkaldte atoller midt i Det Indiske Ocean. Ca. 200 af disse øer er beboede og heraf er ca. 110 øer omdannet til fantastiske hotelresorts. Fælles for dem alle er at de består af sand, vand, høje smukke palmer og hyggelige bungalows, der skaber de perfekte rammer for en afslappende paradisferie. Du kan se frem til ægte ferie-kvalitetstid. 

De fleste lander på øen Malé, hvor hovedstaden af samme navn ligger. Fra Malé lufthavn transporteres gæsterne ud til deres ø-resort, enten med speedbåd eller propelfly. Er det med speedbåd, spotter man måske en flok delfiner på sejlturen, og er det med propelfly får man lov at opleve hvor utroligt smukke Maldivernes mange øer er fra luften. Det er som et postkort.

På Maldiverne oplever man generelt en varme og ægte imødekommenhed fra befolkningen. Det er ikke svært at finde sig til rette i vandkanten med de små blide bølger, for det er en fryd for øjet med magiske farver. En ferie på Maldiverne giver samtidig plads til at mærket krop og sind, på en helt anden måde end ferier til andre rejsemål. Du er langt fra store byer og hverdagens stress og jag, så du kan virkelig få lov at slappe af; der er både tid til en god bog, en snorkeltur, en kølig drink og kvalitetstid med familien eller nære venner.

 

Paradis både over og under vandet

Vejret på Maldiverne er vidunderligt, og temperaturen er perfekt med ca. 30 grader året rundt. Badevandet har nogenlunde samme temperatur, og man mærker derfor ikke den store forskel, når man går i – eller står op – af vandet.

Det turkisblå vand er utroligt rent og klart, og har en suveræn sigtbarhed, hvilket er fantastisk, når man dykker med snorkel eller med flaske, og skal opleve koralrevets mange hemmeligheder.

Der venter store undervandsoplevelser for alle som besøger Maldiverne, uanset om man er erfaren snorkeldykker eller ej. De utallige farvestrålende fisk i alle afskygninger, store som små, svømmer rundt i verdens største akvarium blandt eventyrlige koraller. Der er også gode muligheder for at se og svømme med både delfiner, skildpadder, rokker og de store fredelige plettede hvalhajer. 

 

En betagende befolkning

Befolkningen på Maldiverne er særdeles imødekommende og altid med et glimt i øjet og et smil på læben. De er særdeles servicemindede og venlige af natur. 

På Maldiverne tales sproget Dhivehi, som kan adskille sig på dialekt i nogle regioner i den sydlige del af Maldiverne. Maldiviske overbevisninger er meget baseret omkring religion og overtro. Den overvejende del af befolkningen er muslimer, men indflydelsen fra det overnaturlige spiller forsat en vigtig rolle i de fleste øsamfund.

Hovedparten af den maldiviske befolkning arbejder indenfor turistfaget eller fiskeriet. Havet omkring Maldiverne er pga. koralrevet spækket med fisk, men da det ikke er tilladt at bruge trawl eller stort netfiskeri, så foregår fiskeriet stadig i små både med manuelle fiskemetoder. 

For at bevare fiskeriet er der høj fokus på miljøet og havet omkring Maldiverne. Miljøet har en direkte indflydelse på alle facetter af det maldiviske liv. Alle øer er beskyttet af tusindvis af koralrev, og korallerne skal holdes i live i denne unikke øgruppe, for at eksistere i fremtiden. 

 

Turistvisum

Alle danske statsborgere med dansk pas, får automatisk 30 dages turistvisum, ved ankomst til Maldiverne. Forud for ankomst og afrejse skal hver passager udfylde en onlineformular der skal fremvises i paskontrollen. Bemærk at ændringer i regler kan forekomme. 

 

Betaling på Maldiverne

Alle hoteller arbejder med et pengeløst betalingssystem, både i butikker og restauranter og aktivitetscentre. Det betyder, at man oplyser sit værelsesnummer, og afregner i receptionen med sit kreditkort (eller kontanter - ofte USD eller EUR).

   

Tidsforskel

Der er +3 timer, når vi har sommertid, og +4 timer, når vi har vintertid.

 

Dansk rejseleder

Primo Tours har ikke danske rejseledere på Maldiverne. Rejsen er "på egen hånd". 

 

Bagage

Der er inkluderet bagage i prisen svarende til 5 kg håndbagage og 20 kg. indchecket bagage pr. person.

 

Regntid

Gennemsnitstemperaturen på Maldiverne er året rundt på 28-30 grader. Den mest eftertragtede tid at rejse til Maldiverne er i vores vintermåneder (januar-april). Maj-september er ligeledes særdeles eftertragtede rejsemåneder, her kan dog forekomme perioder med regn. Når det det regner mest, er det ca. 1-2 timer i døgnet.  

 

Drikkepenge

Det er altid en god ide at give drikkepenge til dem der kommer med bagagen. På restauranter og barer er der ofte allerede inkluderet et servicefee. 

 

Toldfrit

Det er ikke tilladt at medbringe alkohol eller produkter, der indeholder svinekød til Maldiverne. Der kan medbringes maks. 200 cigaretter pr. person. 

 

Medbring

Da der ikke findes forretninger på øerne andet end små souvenir forretninger på hotellerne, anbefaler vi vores gæster at medbringe: badetøj, solcreme, solbriller, solhat, myggespray, bleer og badebleer samt almindelige apotekervarer.

 

El & Wifi

Maldiverne har 220 volt. Der findes hårtørrer og el-kogekedel på værelset. Gratis WIFI, på udvalgte områder.

 

Drikkevand

Drik ikke vand fra vandhanen – der anbringes et par nye flasker vand på værelset hver dag. Derudover købes vand på flaske.

 

Sprog

Alle både taler og forstår engelsk.