Billige restpladser i marts og april. Fra kun kr. 3.498,- med gratis golf, spa, vandreture, tennis og lån af cykler - se mere her
På denne solrige Middelhavsperle venter der dig gyldne sandstrande, blå laguner, historiske byer og gastronomi i verdensklasse. Malta er med sit subtropiske klima helt ideelt til en solskinsferie, da øen byder på mere end 3.000 årlige solskinstimer – så ønsker man at tyvstarte eller forlænge sommeren, er øen helt oplagt.
Læs mereFra - lufthavn, til -, -, -
Den smukke Middelhavsø ligger i det sydligste af Europa, lige under Sicilien, og med kun 3,5 times flyvning, er solskinstimerne ikke langt væk. Malta er med sit subtropiske klima helt ideelt til en solskinsferie, da øen byder på mere end 3.000 årlige solskinstimer – så ønsker man at tyvstarte eller forlænge sommeren, er øen helt oplagt.
Malta er en ø-stat, som består af tre beboede øer; Gozo, Camino og hovedøen Malta samt flere mindre ubeboede øer. Vores hoteller ligger på hovedøen, Malta, som på trods af sine kun 246 km2 (ca. halv størrelse af Bornholm), har oplevelser ventende i hobetal. Middelhavsøen byder nemlig på alt lige fra gyldne sandstrande, turkisblåt hav, billedskønne laguner og imponerende natur til en spændende og rig historie, pulserende byer og gastronomi i verdensklasse.
Den solbeskinnede Middelhavs-perle byder på noget af Europas reneste badevand, og omkring hele øen samt de omkringliggende øer, findes lange, gyldne sandstrande og imponerende klippestrande. Vandet omkring øen er helt ideelt til at snorkle og gå på opdagelse under havets overflade, hvor der findes både undersøiske huler, rev og vrag fra 2. verdenskrig.
Øens længste og mest børnevenlige sandstrand er Mellieha Bay, hvor der oftest er helt vindstille og vandet gradvist bliver dybere. Her er rig mulighed for vandsportsaktiviteter og det er nemt at komme hertil.
På Maltas nordkyst ligger den lille sandstrand, Paradise Bay, som med sin skjulte beliggenhed inde i en bugt, må siges at være det rene paradis for strandløverne. Også på øens nordvestkyst ligger den velbesøgte sandstrand Golden Bay.
På naboøerne, Gozo, og den lille ø, Comino er der også mange smukke strande at opleve. På Comino findes den populære Blå Lagune, som med sit krystalklare vand egner sig rigtig godt til både dykning med snorkel eller iltflaske.
Malta byder på en lang og spændende historie, og man kan bl.a. opleve gamle middelalderbyer, mægtige paladser og historiske monumenter. Øen har nemlig gennem tiden, pga. sin attraktive placering i Middelhavet, været samlested for handelsrejsende og adskillige erobrere, som har belejret og koloniseret øen. De mange forskellige folkeslag, såsom pirater, føniker, romere, arabere, korsriddere, franskmænd og britere har efterladt tydelige spor rundt omkring på øen, så vi kan varmt anbefale, at man går på opdagelse i de imponerende aftryk fra den svundne tid.
Du skal ikke bevæge dig særlig langt, før du vil finde store monumenter over fønikernes vandcisterner, Malteserriddernes fæstninger, paladser, borge, katedraler, romerske mosaikker og store barokpladser. De imponerende gamle bygningsværker har bl.a. lagt scene til flere kendte film og serier, såsom Game of Thrones og Gladiator.
Under 2. verdenskrig var Malta udsat for utallige bombardementer, og også herfra vil man kunne opleve historiske levn såsom flere vrag, der gemmer sig under havets overflade.
Det er generelt nemt at komme rundt på øen, da afstandene til de forskellige seværdigheder er korte. Hop på en af de lokale busser, praj en taxa eller spørg din danske rejseleder til råds i forhold til eventuel billeje.
De charmerende byer ligger som perler på en snor, og fælles for alle er de farverige fiskerbåde, de små vinmarker og de hyggelige, smalle gader. Især middelalderbyen, Valletta, som er øens hovedstad, er et besøg værd. Her finder du alverdens hyggelige stræder, gode shopping-muligheder og det velbesøgte stormesterpalads. Også øens første hovedstad, Mdina, som meget vel kan betegnes som et levende museum, er et besøg værd. Byen er omkranset af gamle fæstningsværker fra fønikernes tid og byder på en helt magisk atmosfære med middelalderlige huse og pladser. I Mdina kan man også finde ”krigsrummet”, hvor man under 2. verdenskrig traf beslutningerne om Maltas forsvar 45 meter under jorden.
Malta byder på en spændende gastronomi og du kan se frem til rigtig gode smagsoplevelser på ferien. Det maltesiske køkken er inspireret af hele Middelhavsområdet, hvorfor især friskfanget fisk og skaldyr kan anbefales. Man kan nyde alt fra en græsk-inspireret meze, en spansk-inspireret antipasti eller britisk-inspireret afternoon tea.
Det er ikke blot os, der kan sige god for maden på Malta. Øen har nemlig intet mindre end 31 restauranter, der på den ene eller anden måde er anbefalet i Michelin-guiden.
Sammenlignet med Malta er naboøen, Gozo, mere kuperet og frodig, og samtidig er tempoet skruet helt ned. Her kan man tage på eventyr og lægge vejen forbi den grotte, hvor Odysseus blev holdt som kærlighedsfange eller tage sig en svalende dukkert ved Ramla Bay, som er den mest populære strand på øen.
Comino er den lille, anden naboø. Her ligger den kendte Blå Lagune, som du ikke må gå glip af at opleve, hvis du tager på ferie på Malta. Her er den hvide sandbund med til at give vandet dets klare azurblå farve, som skinner krystalklart i solens stråler.
Ankomstlufthavn
Vi flyver til Malta International Airport. Fra lufthavnen til hotellerne mellem 30-55 minutters kørsel alt efter hvilket hotel, man vælger.
Valuta
På Malta anvendes euro. 1 euro svarer til ca. kr. 7.50,-
Kreditkort
Kreditkort kan anvendes på de fleste hoteller, restauranter samt i øens butikker. Rundt omkring på øen findes hæveautomater. Udflugter kan betales i euro og danske kroner.
Sproget
Det nationale sprog er maltesisk, men engelsk har også status som officielt sprog. Mange maltesere taler desuden italiensk.
Klima
Med sit subtropiske klima med milde vintre og varme, regnfattige sommermåneder byder Malta på mange solskinstimer. Det anbefales altid at bruge solcreme - også selvom der er overskyet.