Billige restpladser i marts og april. Fra kun kr. 3.498,- med gratis golf, spa, vandreture, tennis og lån af cykler - se mere her

Malta

Solrig Middelhavsperle med gyldne sandstrande og historiske byer

 

Info om Malta

På denne solrige Middelhavsperle venter der dig gyldne sandstrande, blå laguner, historiske byer og gastronomi i verdensklasse. Malta er med sit subtropiske klima helt ideelt til en solskinsferie, da øen byder på mere end 3.000 årlige solskinstimer – så ønsker man at tyvstarte eller forlænge sommeren, er øen helt oplagt.

Læs mere
Din rejse

Fra - lufthavn, til -, -, -

Malta

Udflugter på Malta

Nedenstående er et forløbigt udflugtsprogram på Malta. Udflugtsprogrammet, indhold og priser bliver først fastsat når vi nærmer os sæsonen.

Kig i informationsmappen på hotellet, i dit velkomstmaterialet eller spørg din rejseleder for opdaterede informationer om afgange, tider, priser og betingelser. Alle udflugter er mod gebyr, og nogle udflugter kan være uden dansk rejseleder. Alle udflugter er betinget af vejrmæssige forhold og tilslutning.

Dag Udflugt Kort beskrivelse Priser i EURO
Endnu ikke fastsat Bådtur til naboøerne Gozo og Comino Endnu ikke fastsat
Endnu ikke fastsat Valletta by Night Endnu ikke fastsat
Endnu ikke fastsat Den første hovedstad - Mdina Endnu ikke fastsat
Endnu ikke fastsat Ørundtur Endnu ikke fastsat
Generel information
Udflugtsdag Endnu ikke fastsat

Bådtur til naboøerne Gozo og Comino

På denne udflugt vil vi besøge de to naboøer, Gozo og Comino.

Sammenlignet med Malta er naboøen, Gozo, mere kuperet og frodig, og samtidig er tempoet skruet helt ned. Her tager vi på eventyr og lægger vejen forbi den grotte, hvor Odysseus blev holdt som kærlighedsfange og tager en svalende dukkert ved Ramla Bay, som er den mest populære strand på øen.

Comino er den lille, anden naboø. Her ligger den kendte Blå Lagune, som vi naturligvis lægger vejen forbi. Her er den hvide sandbund med til at give vandet dets klare azurblå farve, som skinner krystalklart i solens stråler.

Priser i EURO: Endnu ikke fastsat
Huskeliste
  • Badetøj
  • Kamera
  • Solcreme
Udflugtsdag Endnu ikke fastsat

Valletta by Night

På denne tur får du muligheden for at besøge øens hovedstad - den gamle Middelalder by, Valletta. Turen er en hyggelig aftentur hvor der er rig mulighed for at udforske den farverige by på egen hånd. Du kan gå en tur i de snoede gader, mærke pulsen falde på en af de mange små cafeer, få stillet shoppe-lysten eller tage turen til det velbesøgte stormesterpalads.

Som aftenen skrider frem, vil du mærke hvordan byen vågner mere og mere op, mens dag bliver til aften.

Priser i EURO: Endnu ikke fastsat
Huskeliste

 

Udflugtsdag Endnu ikke fastsat

Den første hovedstad - Mdina

På denne udflugt kan du tage med til øens første hovedstad, Mdina, som meget vel kan betegnes som et levende museum.

Byen er omkranset af gamle fæstningsværker fra fønikernes tid og byder på en helt magisk atmosfære med middelalderlige huse og pladser. I Mdina kan man også finde ”krigsrummet”, hvor man under 2. verdenskrig traf beslutningerne om Maltas forsvar 45 meter under jorden.

Priser i EURO: Endnu ikke fastsat
Udflugtsdag Endnu ikke fastsat

Ørundtur

På denne tur skal vi rundt og opleve noget af Maltas lange og spændende historie, hvor vi kan bl.a. oplever gamle middelalderbyer, mægtige paladser og historiske monumenter. Øen har nemlig gennem tiden, pga. sin attraktive placering i Middelhavet, været samlested for handelsrejsende og adskillige erobrere, som har belejret og koloniseret øen. De mange forskellige folkeslag, såsom pirater, føniker, romere, arabere, korsriddere, franskmænd og britere har efterladt tydelige spor rundt omkring på øen - og dem skal vi ud og opleve nogen af.

Vi skal ikke bevæge os særlig langt, før vi vil finde store monumenter over fønikernes vandcisterner, Malteserriddernes fæstninger, paladser, borge, katedraler, romerske mosaikker og store barokpladser. De imponerende gamle bygningsværker har bl.a. lagt scene til flere kendte film og serier, såsom Game of Thrones og Gladiator.

Priser i EURO: Endnu ikke fastsat

 

Generel information

Information om pris på udflugten, udflugtens varighed, opsamlingssted samt øvrige praktiske bemærkninger vedr. udflugten oplyses på destinationen.

NB! Ved betaling med kort eller APP pålægges et administrationsgebyr på kr. 25 pr. transaktion.

  • Vær opmærksom på at visse udflugter kan have begrænsede pladser, så sørg for at bestille plads i god tid.
  • Udflugter skal tilmeldes senest på hoteltræf dagen inden og kan IKKE tilmeldes eller aflyses pr. telefon.
  • Alderen for børn er til og med 11 år!
  • Der skal tages forbehold for prisændring, aflysning eller ændring af udflugter ved udefrakommende faktorer, så som vejret eller ved for få tilmeldte.
  • Ved aflysning grundet sygdom skal lægeerklæring forevises for refundering.
  • Nogle af disse oplevelser er i samarbejde med eksterne arrangører, hvor engelsktalende rejseledere kan forekomme
  • Udvalgte udflugter er sæsonbetinget, hvorfor vores udflugtsprogram kan variere efter høj- og lavsæson og ikke alle udflugter kan garanteres hele sæsonen