Rhodos

Masser af strande og historiske seværdigheder

Info om Rhodos

Denne klassiske charterdestination ligger ca. 500 km sydøst for Piræus på det græske fastland, men kun 20km fra Tyrkiets kyst, og kaldes også "Solens Ø" eller "Solgudens Ø". Tilnavnene skyldes henholdsvis, at solen i gennemsnit skinner 300 dage om året, og at solguden Helios, ifølge mytologien, fik Rhodos foræret af overguden Zeus.

Læs mere

Bjarkes favorit-hotel på Rhodos:

Oceanis Hotel
m/All Inclusive

Se hotellet her

Hjemrejse fra Rhodos

Der skal checkes ud fra hotellet senest klokken 12.00 på afrejsedagen medmindre andet er angivet. Dvs. du skal sørge for, at du har betalt din evt. regning for mad og drikkevarer og at du har afleveret nøglen i receptionen. Checkes der ud senere end klokken 12.00, forbeholder hotellet sig ret til at opkræve dig betaling for en hel eller halv dags ekstra ophold.

Kontroller afhentningstidspunkt

Tidspunktet for afhentning fra dit hotel kan du se i informationsmappen på hotellet. Check altid dagen før hjemrejse, og igen på hjemrejsedagen, da der kan forekomme ændringer i sidste øjeblik.

Klar til afhentning

Stå venligst klar i receptionen på det oplyste tidspunkt. Sørg venligst for i god tid at have betalt din evt. ekstraregning, afleveret nøglen i receptionen og hentet evt. værdier i hotellets bankboks. Hav venligst pas og rejsebevis klar i håndbagagen.

I bussen

Inden du går ind i bussen, så udpeg din bagage for ham, der sætter den ind i bussen. Gå ikke ind i bussen, før du har set, at al din bagage bliver lagt i bagagerummet. Håndbagagen skal du selv tage med ind i bussen.

I lufthavnen

Husk at tage din bagage med hen til indcheckningsskranken i lufthavnen. Her vil du få udleveret et boardingkort, som skal opbevares sammen med dit pas.
Vores rejseledere må ikke gå med gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Hold derfor selv øje med gaten, hvor flyet boardes – det er langt fra altid at der kaldes ud til flyet og man kan heller ikke regne med at boardingen bliver slået op på tavlen.