Beliggenhed
Oceanis Hotel ligger i ferieområdet Ixia, direkte ved stranden - kun adskilt af strandvejen. Badesko anbefales, da det er stenstrand. Der er gåafstand til de mange aktiviteter, restauranter, butikker og barer i området. Der er omkring 5-6 km. til Rhodos by, hvor særligt den gamle bydel med sine smalle, hyggelige gader er et besøg værd. Der er busstoppested lige udenfor hotellet.
Faciliteter
Hotellet byder på et væld af faciliteter såsom tennisbane, bordtennis, billard, minimarked, restaurant, bar og dejlig solterrasse med imponerende pool. Nogle faciliteter er mod gebyr. Der er gratis Wi-Fi på fællesområder og værelse. Vi gør opmærksom på, at internettet i Grækenland har varierende dækning, og udfald kan forekomme. Nogle faciliteter er mod gebyr. Hotellets animationsteam tilbyder aktiviteter for store og små som f.eks. vandaerobic, dart, mini disco og musik i både dag- og aftentimerne.
Værelser
Hotellet tilbyder lyse og velindrettede dobbeltværelser på ca. 21 m2. Alle værelser har bad og toilet, føntørrer, gratis aircondition, køleskab, telefon, TV, Wi-Fi og sikkerhedsboks. Mulighed for havudsigt og mulighed for familieværelse med plads til op til 3 voksne og 1 barn.
Pension
Opholdet er med All Inclusive, hvilket vil sige, at morgen-, middags- og aftensmad, samt frie lokale drikkevarer er inkluderet. Om aftenen skal mændene bærer pænere shorts.
Morgenbuffet: kl. 7.00-10.00
Snackbar: kl. 11.00 - 18.00
Is: kl. 11.00-12.00 og kl. 15.00-16.00
Frokost: kl. 12.30-14.30
Aftenbuffet: kl. 19.00 - 21.30
Alle drikkevarer er lokale og inkluderet i prisen i tidsrummet kl. 10.00-23.25
Hotellet kan til enhver tid ændre tidsrummet uden at vi kan stilles til ansvar for dette.
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2018
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 0,50 - € 4,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 28,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at Primo Tours klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.