Luk Vindue
Billede 1 af 62

Lækre ferielejligheder beliggende i naturskønne omgivelser med smuk havudsigt og kun 400 m fra stranden. Der er mulighed for gratis lån af scooter, og billeje er inkluderet i masionetter med privat pool.

Læs mere
Hotelfakta
  • Afstand til strand 300m
  • Antal værelser 26
  • Afstand til centrum 5200m
  • Etager 1
  • Afstand til indkøb m
  • Elevator Nej
  • Afstand til lufthavnen 87 km
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Antal pools 2
  • Aircondition (evt. mod gebyr) Ja
  • Børnepool Ja
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Safetyboks (evt. mod gebyr) Nej
  • Parasoller Ja
  • Køleskab Ja
  • Bar Nej
  • Minibar Ja
  • Restaurant Ja
  • Elkedel Nej
  • Mini Marked Nej
  • Kaffemaskine Ja
  • Fitnessrum Nej
  • Hårtørrer Ja
  • Underholdning Nej
  • Balkon/terrasse Ja
  • Wellness Nej
  • TV Ja
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej

The View m/morgenmad

Nyopført lejlighedshotel i smukke omgivelser

The View Hotel er en sand perle, hvor du bor i flotte, nyopførte ferielejligheder med en enestående udsigt. De frodige og idylliske omgivelser gør, at du kommer helt ned i gear allerede ved ankomsten. The View er bygget i flotte materialer og ligger smukt placeret på en bakkeskråning med grønne bjergsider som nærmeste nabo og kun 400 m. til stranden. Fra alle værelser er der udsigt til Det Ioniske Hav. Her bor du i det uspolerede Grækenland, og området lægger op til at gå på opdagelse på det græske fastland på scooter, gåben eller i bil. Få kilometer fra hotellet ligger den lille landsby Perdika hvor der i aftentimerne spreder sig en herlig duft og en hyggelig summen fra de små tavernaer på det lille bytorv. 

The View Hotel er perfekt til dig, der ønsker en lækker ferielejlighed med køkkenfaciliteter og smuk havudsigt, kort afstand til strand og mulighed for at gå på opdagelse på det græske fastland.

Beliggenhed

Hotellet ligger smukt indrammet af frodige bjergskråninger og med udsigt til Det Ioniske Hav. Fra hotellet har du blot 400 meter ned af bakke til Sofas, som er den nærmeste strand. Ved stranden ligger en campingplads, hvor der er mulighed for at købe en kølig forfriskning. 7 km fra hotellet finder du det populære ferieområde, Sivota – også kendt som ”Det Græske Caribien” – med en hyggelig havnepromenade, souvenirbutikker og restauranter. Nærmeste landsby er Perdika, 5 km. fra hotellet. Perdika er en autentisk og charmerende lille landsby, hvor grækerne hilser dig varmt velkommen på de små cafeer og restauranter på byens bytorv. Til billedskønne og historiske Parga er der kun 22 km. Vi kan varmt anbefale leje af scooter i løbet af din ferie, da vejene i området er fine og trafikken begrænset.

Faciliteter

The View består af to bygninger. Hovedbygningen er bygget i 2023 og byder på flotte fællesområder med en lille poolbar, pool med delvis afskærmet børnepool, liggestole og parasoller. I hovedbygningen findes ligeledes morgenmadsrestaurant. Hotellets "frontbuilding" er fra 2016 og består af 6 lejligheder og en hyggelig solterrasse med pool, og her er ligeledes liggestole og parasoller til fri afbenyttelse. Det er muligt at leje poolhåndklæder, som kun må benyttes ved hotellets pools. Der er gratis WiFi på hotellet. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.

The View har i alt 10 scootere, der står til gratis rådighed i op til 4 timer dagligt (skal afleveres med fuld tank, og forsikring afregnes separat med hotellet, ca. 5 Euro pr. dag). Jf. nyeste lovgivning i Grækenland forudsætter lån/leje af scooter, at gyldigt kørekort med tilladelse til minimum AM (knallert, max 45 km/t) kan fremvises.
Bookes en Maisonette lejlighed, stiller The View 1 bil pr. masionette til rådighed. Bilen skal afleveres med fuld tank, og forsikring afregnes separat med hotellet. Forsikring ca. 10 Euro pr. dag.

Lejligheder

The View har både 1-, 2- og 3-værelses lejlligheder, alle moderne indrettet og med havudsigt, balkon/terrasse, bad/toilet, hårtørrer, TV, køkkenniche, minikøleskab, mikroovn, kaffe/te faciliteter, aircondition og gratis WiFi. De lejligheder, der er benævnt med "front", er beliggende i hotellets frontbuilding, som er fra 2016.

1-værelses studio lejligheder består af ét stort rum med køkkenniche, mens 2-værelses lejligheder har ét separat soveværelse og mulighed for opredning i opholdsrummet.

Der findes to 3-værelses masionetter med privat pool, og havudsigt. Masionetterne er i to etager og ligger i hver sin ende af den nyopførte hovedbygning. Indretningen varierer en smule, men fælles for begge masionetter er, at der er opholdsrum i stueetagen med køkkenniche, et lille toilet samt direkte udgang til egen privat pool. Der er mulighed for at lave opredninger i stuen. På 1. sal er der to soveværelser med hver sit badeværelse. Der er fra 1. sal ligeledes udgang til terrasse med liggestole. The View stiller 1 bil pr. masionette til rådighed, skal afleveres med fuld tank, forsikring afregnes separat med hotellet. Forsikring ca. 10 Euro pr. dag.


Pension

Opholdet på The View Hotel er med morgenmad, som nydes fra buffet i hotellets restaurant.

Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.

Næste >