Billige restpladser i marts og april. Fra kun kr. 3.498,- med gratis golf, spa, vandreture, tennis og lån af cykler - se mere her

Luk Vindue
Billede 1 af 19

Familievenligt hotel med vandrutsjebaner – børnenes favorit!

Vi er stolte af at kunne præsentere Dream Family Club, som er et populært familiehotel med en fin beliggenhed i feriebyen Side. Hotellet er det perfekte familiekompleks, som sætter børnefamilien i centrum. Stedet består af en 5-stjernet nybygget afdeling i syv etager samt en 4-stjernet afdeling med attraktive blokke i to etager. Alle vore gæster bor i sidstnævnte, kaldet Dream Family Club, som er placeret rundt om den dejlige solterrasse, der fungerer som det naturlige samlingspunkt for hotellets gæster i denne del af hotellet. Det er også muligt at benytte de faciliteter, som hører til den nye afdeling.

Hotellet har en hyggelig lobby med en reception og et elegant opholdsområde med flot møblement. Her findes bar, der fungerer både inde som ude, hvor de inkluderede drikkevarer indtages. Solterrassen er helt unik med en stor swimmingpool, liggestole og parasoller.

Stedet er særdeles velegnet til børnefamilier, idet der findes børneklub og separat børnepool med lavt vand, aquapark og små rutschebaner til de mindste. Derudover findes et område med større vandrutschebaner (begrænset åbningstider).

Overalt er der dejlige opholdsområder og flotte udenomsarealer med palmer og blomster. Hotellet har sit eget private strandafsnit med solsenge, parasoller og en snackbar, som er gratis, når man bor på hotellet. Flere gange om dagen kører der en gratis minibus mellem stranden og hotellet.

Beliggenhed

Dream Family Club er beliggende i den del af Side, som kaldes Kumköy. Man bor i rolige omgivelser og tæt ved en lækker, børnevenlig strand. Shopping og indkøbsmuligheder ligger få minutters gang fra hotellet. Der er ca. 5 km til den smukke, antikke del af Side, som måske har den hyggeligste shoppinggade i Tyrkiet med et hav af butikker, restauranter og barer. Den dejlige strand ligger i kort gåafstand fra hotellet, og omkring 100 m. fra hotellet findes et busstoppested, hvorfra man nemt og hurtigt kan komme rundt i lokalområdet. Hotellet ligger i kuperet terræn og er derfor uegnet for gangbesværede gæster.

Faciliteter
Hotellet byder på mange faciliteter, såsom bordtennis, sauna, tyrkisk bad samt gratis håndklædeservice. Mulighed for massage mod betaling. På området findes der et minimarked, frisør og en souvenirbutik. Gratis Wi-Fi på hotellet. Vi gør opmærksom på, at internettet i Tyrkiet har varierende hastighed og udfald kan forekomme. I løbet af dagen er der underholdningsprogram for både store og små, og flere aftener er der underholdning i hotellets eget teater. Attraktiv aquapark med 6 rutschebaner - dog med begrænsede åbningstider - typisk et par timer hhv. formiddag og eftermiddag. Fitnesscenteret i den nye afdeling kan benyttes gratis i tidsrummet 07.00 - 19.00 for gæster over 14 år. Gratis udlån af pool-/strandhåndklæder.

Værelser
Man bor på gode værelser med bad/toilet, telefon, TV, føntørrer, aircondition og balkon. På værelset findes køleskab, som dagligt fyldes op med gratis vand. Safetyboks kan benyttes mod betaling af 2 euro om dagen.

Hotellet råder over 2 værelsestyper:
Standard dobbeltværelser med  soveplads til maks 3 voksne + 1 barn.
To-delte familieværelser med separat soveværelse og soveplads til maks. 4 voksne + 1 barn. Familieværelserne har ét fælles bad/toilet. Hotellets standard dobbeltværelser har enten terrasse eller balkon, mens familieværelser ligger på 1. eller 2. sal og har balkon. Mod tillæg er det desuden muligt at få et dobbeltværelse til enebrug.

Pension
Opholdet er med All Inclusive, hvilket vil sige, at morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet, samt at man frit kan nyde de lokale drikkevarer i løbet af dagen. Maden serveres fra en varieret buffet.
Morgenmad: 07.00-10.00
Sen morgenmad: 10.00-10.30
Frokost: 12.30-14.00
Snack ved poolbar: 12.00-14.45.
Snack ved stranden: 12.00 - 14.45.
Is ved poolbar: 15.00-16.00
Aftensmad: 19.00-21.00

Poolbarens åbningstid: 10.00-24.00.
Strandbarens åbningstid: 10.00-17.00 (kun drikkevarer & snacks).
All inclusive er tilgængelig til afrejse tidspunktet. Snacks og drikkevarer i snackbaren på stranden er desuden inklusiv.

Hotelnavn

Hotellet består af flere afdelinger med Dream Family Club, som den oprindelige del og med nybyggeriet Dream World Hill, hvor flere af hotellets faciliteter såsom fitness og reception findes.

Check-ud fra hotellet
Check-ud skal som regel ske senest kl. 12.00 på afrejsedagen. For senere check-ud forhør direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, er det ofte mod en ekstra betaling direkte til hotellet.

Læs mere
Hotelfakta
All inclusive hotelFamilievenlig hotel
  • Afstand til strand 350m
  • Antal værelser 210
  • Afstand til centrum 5000m
  • Etager 3
  • Afstand til indkøb 100m
  • Elevator Ja
  • Afstand til lufthavnen 60 km
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Antal pools 4
  • Aircondition (evt. mod gebyr) Ja
  • Børnepool Ja
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Solsenge Ja
  • Safetyboks (evt. mod gebyr) Ja
  • Parasoller Ja
  • Køleskab Ja
  • Bar Ja
  • Minibar Ja
  • Restaurant Ja
  • Elkedel Ja
  • Mini Marked Ja
  • Kaffemaskine Nej
  • Fitnessrum Ja
  • Hårtørrer Ja
  • Underholdning Ja
  • Balkon / Terrasse Ja
  • Wellness Ja
  • TV Ja
  • Shuttlebus til stranden Ja
  • Shuttlebus til centrum Nej
Ikon for vejrforhold Temperaturen er 16o Tjek vejret
Din rejse

Fra - lufthavn, til -, -, -

Tilkøb Charterpakken på din ferie

Charterpakken inkluderer:

  • Mad på flyet t/r kr. 229,- pr. person
  • Bagage á 20 kg kr. 349,- pr. stk
  • Transfer fra lufthavn til hotel t/r kr. 249,- pr. person
Din pris: kr. 749,-

Du sparer kr. 78,-

Normalpris kr. 827,-

Energisikring - Undgå uventede meromkostninger

Vi ønsker, at du som rejsende er sikret mod en efteropkrævning som følge af ekstraordinære prisstigninger på f.eks. brændstof.

Tilkøb Energisikring for kun kr. 149,- pr. person

Din garanti mod en eventuel efteropkrævning. Læs mere her.

Ønsker du ekstra service på din charterferie
  • Sædereservation alm. sæde kr. 100,- pr. vej
  • Sædereservation forrest i kabinen kr. 125,- pr. vej
  • Sædereservation ekstra benplads kr. 275.- pr vej
  • Afbestillingsforsikring kr. 399,- pr. person - krydsdækker alle på rejsebeviset
Anmeldelser af hotellet

Det siger gæsterne

Fantastisk hotel og skønne Guider !

Skrevet af Kathrine Møller Thomsen

Et helt igennem fantastisk hotel. Lækre værelser, pools, indretning osv. Desværre var maden ikke helt 1. Klasse. Men det var der og det kunne spises. Guiderne Ida, Jette og hende fra Århus charter vi selvfølgelig ikke kan huske hvad hedder, var helt fantastiske. Vores datter var helt besat af dem og taler stadig om dem her snart 3 måneder efter ferien. Tak for skøn service, hjælp og råd.

Endnu en god familieferie

Skrevet af Inge Vesterskov Sørensen

Det er anden gang vi har hele familien med til Dream Family Club. Denne gang var vi 15 i alt. Børnene var godt underholdt med alle de gode pools og vandrutsjebaner. Værelserne er store, lyse og rene. Maden var fin - der var noget for enhver smag. Jette var den perfekte rejseleder sammen med Amalie. Vi var med på udflugt, som var vældig interessant. Samtidig hjalp Jette os med, at få lejet en båd, så vi kunne få vores egen udflugt. Det var helt perfekt. Vi blev hentet på hotellet, fulgt til og fra båden, sejlet rundt i 4 timer, med stop til badning. Der blev også sørget for en lækker frokost til os. Den tur får topkarakter af os alle sammen. Dejligt med danske rejseledere, som er så hjælpsomme, smilende, tilstede og gode til at underholde.

Ferie

Skrevet af Christine Sandberg

Perfekt hotel Utrolige flinke og hjælpsomme guider. Ikke sidste gang vi rejser med Primo Tours

Fra hotellets gæstebog

Skrevet af Kenneth, Rikke, Sofia & Vigga

Kære Primo Tours Vi siger tusinde tak for at have ledsaget os på en helt igennem fantastisk rejse. Vi bestilte allerede sidste år i september og endelig kom september 2019. Ferien har levet 100% op til vores forventninger og så meget mere. Hotellet er fint, værelserne har det man skal bruge, maden er det som kan forventes. Overordnet god service, lækre pool-faciliteter og gode aktiviteter men noget af det bedste har uden tvivl været vores 3 fantastiske guidepiger Jette, Amalie og Ida. Tusinde tak for at have gjort vores ferie mere end 5 stjernet. Vores piger Sofia & Vigga er fuldstændigt tryllebundet af jeres milde, søde, hjælpsomme og overbærende sind

4,8
Fremragende
14 anmeldelser
93% af vores gæster har givet dette hotel 4 eller 5-sjernede anmeldelser.
5
86 %
4
7 %
3
7 %
2
0 %
1
0 %
Skriv din anmeldelse
Din mening er vigtig. Derfor håber vi, at du vil skrive om dine ferieoplevelser
i vores online gæstebog herunder.

Her kan du med dine egne ord fortælle om dine oplevelser med hotellet, området, udflugterne eller rejselederne, og måske har du nogle gode tips til kommende gæster.
Vi glæder os til at høre om dine ferieoplevelser.
  
Næste >