På Kreta kan du få det hele! Små idylliske bugter med krystalklart vand, vidunderlige kilometerlange strande og endda Europas eneste naturlige palmestrand. Her på øen sætter foråret ind allerede i starten af april med en sand eksplosion af farver og dufte fra de vilde blomster og de mange citron-og appelsintræer i blomst.
Læs mereChania er hovedbyen i en af de 4 regioner på Kreta. Byen er delt op i to, en gammel og en ny bydel. Den gamle bydel er af mange kaldt for det græske Venedig. Her har den venetianske tidsperiode sat sit præg, og det er også her, at man finder alle de gode restauranter og caféer. Et godt tip er at gå på opdagelse i de små, snoede gader bag ved havnepromenaden, for at udforske det lokale køkken. Den nye bydel har både banker, kontorer og butikker. I sommerperioden er denne by besøgt af mange turister, men også i vinterhalvåret er der liv. I Chania findes en masse attraktioner, bl.a. museer og den tyrkiske moské, der i dag bruges til kunstudstilling.
Platanias, som ligger ca. 12 km. vest for Chania, er et hyggeligt feriested, som er placeret langs med vandet og du er derfor altid tæt på den nærmeste strand. Dette betyder selvfølgelig også, at byen byder på en masse vandsportsaktiviteter. Her finder du også supermarkeder, souvenirbutikker og hyggelige restauranter, langs den store hovedvej i Platanias.
Den lille hyggelige ferieby, Agia Marina, er placeret imellem Platanias og Kato Stalos, kun 9 km fra Chania. Agia Marina er en stille og rolig by, med en hyggelig atmosfære og flere autentiske restauranter. Byen ligger lige ud til kysten og byder på nogle fine strande.
Den mindre ferieby, Kato Stalos, ligger blot 8 km fra Chania. Her finder du en rolig atmosfære samt hyggelige tavernaer og restauranter. Her kan du med ro nyde din ferie tæt på stranden og stilheden, omgivet af de gamle olivenlunde.
Forside
Søg rejser
Afbudsrejser
Få et tilbud
Kundeservice
FØLG OS PÅ DE SOCIALE MEDIER
Oftest stillede spørgsmål og svar
Din sikkerhed hos Primo Tours A/S:
Rejsegarantifonden nr. 2187 - Rejsearrangører i Danmark
Vi tager forbehold for tastefejl og prisændringer