Grækenland

Skønne sandstrande og masser af historie venter på dig!

Grækerne er lidt glemsomme

Selv om vores rejseledere få timer inden jeres ankomst har checket med alle hotellerne, og har fået bekræftet at alle bestilte ekstrasenge, opredninger m.m. er klar, så sker det en gang imellem, at det ikke er blevet bragt i orden.

Ring til house keeping

Du er naturligvis altid meget velkommen til at bede en af rejselederne om hjælp til at få situationen bragt i orden. Men oftest er det hurtigst blot at ringe direkte til hotellets ”house keeping”, der er den afdeling, der står for rengøring, håndklæder, ekstrasenge m.m. Telefonnummeret på ”house keeping” finder du enten på telefonen eller i hotellets telefonoversigt, der næsten altid ligger ved siden af telefonen. Der vil som regel altid være én der taler hæderligt engelsk hos ”house keeping”.

Kontakt receptionen

Løber toilettet, er der gået en pære, er der vrøvl med airconditionen, eller andet der kræver en handy mand, så er det bedste som regel at henvende sig til receptionen, og få dem forklaret problemet.

Søg hjælp hos rejselederne

Er der noget helt galt med værelset, har din henvendelse til ”house keeping” eller receptionen ikke hjulpet, så kontakt en rejseleder. Vi vil gøre alt hvad der står i vores magt for at få løst problemet.