Kreta

Grækenlands største og mest populære ferieø

Info om Kreta

På Kreta kan du få det hele! Små idylliske bugter med krystalklart vand, vidunderlige kilometerlange strande og endda Europas eneste naturlige palmestrand. Her på øen sætter foråret ind allerede i starten af april med en sand eksplosion af farver og dufte fra de vilde blomster og de mange citron-og appelsintræer i blomst.

Læs mere

Bjarkes favorit-hotel på Kreta:

Villa Platanias
m/All Inclusive

Se hotellet her

Kreta A-Z

 

Aircondition

Det er altid dejligt med et køligt værelse. Men pas på med at skrue for langt ned. En generel regel, for at undgå sygdom, er at holde temperaturen på dit værelse på 22 grader eller derover og ikke have aircondition kørende mens du sover.

Apotek

Alle apoteker er mærket med et grønt eller rødt kors, og kaldes på græsk ”Farmakion”. Apotekerne har samme åbningstider som butikkerne, og i weekenderne findes der vagtapoteker.

Badning

Der findes utallige lækre strande på Kreta, der absolut er et besøg værd.
Der benyttes et flagsystem på strandene, som bør overholdes for din egen sikkerhed.

GRØNT flag: Tilladt at bade
GULT flag: Det er tilladt at bade, men vær opmærksom på eks. understrøm
RØDT flag: Badning forbudt

Banker/betaling

Du kan betale med kreditkort på mange restauranter og i store indkøbscentre, men vi anbefaler, at du altid medbringer kontanter, i tilfælde af at kreditkort ikke kan benyttes.
Der findes døgnåbne hæveautomater til VISA- og Mastercard. Bemærk at grænsen pr. transaktion i kontantautomaterne er 2000 DKK pr. døgn, hvilket svarer til ca. 260 euro. Hver transaktion, koster det ca. 30 DKK i hævegebyr til din bank.

Butikstider

De normale åbningstider for butikker på Kreta er:

Mandag – lørdag: kl. 09.00 - 14.00
Tirsdag, torsdag og fredag åbner de op igen kl. 18.00 - 21.00
Søndag: LUKKET

Tiderne kan variere i de forskellige ferieområder, samt i yder- og højsæson. Alle souvenirbutikker i ferieområderne har andre åbningstider, de har som regel åbent til sent ud på aftenen.

Danske myndigheder

Den danske ambassade i Athen
Mourouzi 10, 4th floor
GR-106 74 Athens
Tlf.: (210) 725 6440
Homepage: graekenland.um.dk

Det danske konsulat i Chania
El. Venizelou 107A
731 00 Chania, Kreta
Tlf.: 28210 57330

Drikkepenge

Som på mange andre feriemål udgør drikkepenge en stor del af de arbejdernes løn. Det er derfor kotume at lægge ca. 10% i drikkepenge, hvis man synes godt om servicen på restauranter.
Man giver typisk også rengøringsdamer og buschauffører drikkepenge. Ved enkelte udflugtsmål vil der være opsynsfolk, der kræver ca. 50 cent for brug af toilet. Dette er for at sikre vedligeholdelse og god hygiejne på toiletterne.

Drikkevand

Da der er en anden bakterieflora i vandet på Kreta, anbefaler vi, at du holder dig til drikkevand på flaske. Vandet i vandhanen kan dog benyttes til at børste tænder. Det kan også benyttes til madlavning, såfremt vandet koges. Endvidere anbefaler vi, at drikke rigeligt med vand. En god regel er at drikke 1 l. vand pr. 10. grad.

Elektricitet

Der er som i Danmark 220V stik, så der bør ikke være behov for adapter.

Helligdage

I Grækenland findes mange helligdage. Her er et overblik over de vigtigste.

1. Januar: Nytårsdag
25. Marts: Nationaldag til minde om uafhængighedskrigen
24. April: Påske Søndag
1. Maj: Arbejdernes kampdag
15. august: Jomfru Marias Festival
28. Oktober: Ochidag (Nej-dagen)
26. December: 1. juledag

Internet

Trådløst Internet findes på de fleste af hotellerne. Se hotelteksten for at se om der er trådløst internet på dit hotel.

Kirke-/klosterbesøg

Ved besøg af kirker eller klostre skal knæ, skuldre, samt ankler oftest være dækket.

Myg

Der kan forefindes myg på Kreta. Det kan derfor anbefales at købe sig en myggespray, der findes i alle supermarkeder eller apoteker.

Pas

Dit pas bør opbevares sikkert. Det kan derfor være en fordel at bruge safety-box. Mister du dit pas skal du straks kontakte en af dine rejseledere.

Post

Hvis du ønsker at sende postkort til Danmark er forsendelsen til Danmark tager ca. 3-4 dage. Postkasserne er gule, og er placeret rundt omkring i ferieområderne.

Safety-box

Vi anbefaler at du lejer en safety-box på hotellet. Der skal betales for leje, samt oftest et depositum, der betales tilbage når nøglen afleveres tilbage til receptionen.

Shopping

I ferieområderne finder du mange souvenirbutikker. Søger du et større udvalg af butikker, kan du med fordel tage til Chania. Vær opmærksom når du køber mærkevarer, da mange butikker sælger kopivarer.

Solbadning

Solen er skarp på Kreta. Sørg for at bruge godt med solcreme, som har en faktor der passer til din hud. Ved voldsomme solforbrændinger bør læge kontaktes.

Tidsforskel

På Kreta er vi en time foran Danmark. Så når klokken er 12.00 i Danmark, er den 13.00 på Kreta.

Tyveri

Skulle uheldet være ude, er du mere end velkommen til at kontakte en rejseleder. Generelt skal en politirapport udfyldes.

Valuta

Valutaen i Grækenland hedder Euro og forkortes €.