Kreta
Grækenlands største og mest populære ferieø

Fakta

  • Kretas areal er 8.336 km²
  • Hovedstaden på Kreta er Heraklion
  • Kreta har 1.046 km kystlinje
  • Kreta har 650.000 indbyggere
  • Højeste bjerg på Kreta er 2.456 m
Kreta
Grækenlands største og mest populære ferieø

Fakta

  • Kretas areal er 8.336 km²
  • Hovedstaden på Kreta er Heraklion
  • Kreta har 1.046 km kystlinje
  • Kreta har 650.000 indbyggere
  • Højeste bjerg på Kreta er 2.456 m

Kretas historie

 

6000 - 2800 f. Kr. – Stenalder

Denne periode adskiller sig ikke væsentligt fra tilsvarende kulturer andre steder. Befolkningen var huleboere og er formentlig indvandret fra Lilleasien.

2700 - 1100 f. Kr. – Den minoiske tid

Den minoiske paladskultur blomstrede på den græske ø Kreta omkring paladsanlægget Knossos. Ifølge myterne blev det minoiske rige grundlagt af Kong Minos, og det er derfor vi idag kender tiden som den minoiske tid.
Minoerne var flittige handelsfolk. De brugte det store palads Knossos som en handelsstation, hvor handelsrejsende fra Cypern, Fønikien og Ægypten kunne bytte deres varer med minornes. De minoiske paladser var ikke fæstninger, beskyttet af murer og voldgrave, de lå åbne og ubeskyttede. Dette giver et billede af at det minoiske folk var meget fredselskende. Det gjorde dog også at tropper fra byen Mykene i Grækenland i omkring 1400 f.Kr. kunne invadere Kreta og herved slutte den minoiske tidsalder.

1100 - 71 f. Kr. – Den græske tid

Efter minorne var blevet erobret af den græske by Mykene, begynder den kretensiske kultur at blive meget lig Grækenlands. Den mykenske kultur var også en paladskultur, men de mykenske paladser var mindre og langt stærkere befæstede end de minoiske. De mykenske paladser lå ofte på en bakketop omgivet af tykke mure. Dette giver et indtryk af at mykenerne haft ydre fjender at frygte og har også selv været et krigerisk folk. Det mest spændende fund fra den tid er måske lovteksterne fra Górtis, som er de tidligst kendte regler for regulering på alle områder af borgernes tilværelse.

70 f. Kr. - år 395 – Den romerske tid

I år 71 f. Kr. indledte romerne under ledelse af Quintus Metellus et felttog mod Kreta, og 3 år efter havde de erobret øen. Kreta blev herefter en del af en provins, som også omfattede områder i Nordafrika. Romerne gik i gang med at forbedre vejnettet og byggede akvædukter og kunstvandingsanlæg. I år 59 kom kristendommen til Kreta med apostlen Paulus. Han indsatte sin gode ven Titus som øens første biskop. Efterfølgende sendte Paulus et brev til Titus med anvisninger om, hvorledes han skulle varetage sine pligter blandt kretenserne.

395 - 1204 – Den byzantiske tid

Da romerriget blev delt, blev Kreta en del af det østromerske rige, også kendt som det byzantinske rige med Konstantinopel som hovedstad. Bosættere fra Konstantinopel og Grækenland flytter herefter til øen.

1204 - 1645 – Den venetianske tid

I 1204 blev Konstantinopel erobret, og det byzantinske rige falder sammen. Kreta bliver solgt til Venedi, der ønsker at anvende øens ressourcer, såsom træ og landbrugsprodukter. Derudover beskattes befolkningen hårdt. Venetianerne bygger forter og fæstningsværker for at beskytte sig mod sørøveri og talrige oprør. Det er stadig idag muligt at se levn fra denne tid, blandt andet i Chania hvor man finder den Venetianske havn.

1645 - 1898 – Den tyrkiske tid

I 1645 erobrer osmanerne størsteparten af øen. Dog lykkes det Iraklion at modstå en belejring gennem 21 år. Tyrkerne farer hårdt frem og søger at omvende lokalbefolkningen til islam. Mange vælger at flygte op i bjergene, hvorfra de laver udfald mod tyrkerne. Det lykkedes dog først at få tyrkerne fra magten i år 1898, hvor stormagterne med England i spidsen kræver at Tyrkerne forlader Kreta.

Fra år 1913 – En del af Grækenland

Under balkankrigene i 1912-13 vinder Grækenland store områder, og Kreta bliver græsk i 1913. Grækenland har nu nogenlunde sin nuværende udstrækning. I 1935 indsættes kong Georg 2. som konge af Kreta, og han udnævner Metaxas til diktator. I 1940 siger Metaxas nej til Mussolinis ultimatum, om at overgive sig, og Italienerne forsøger herefter at besætte Grækenland. Det lykkes dog først i 1941 da tyskerne udsætter Kreta for historiens første luftinvasion i maj 1941. Øen blev herefter befriet af engelske styrker i 1945.

I 1944 - 1949 er der blodig borgerkrig i Grækenland - en krig, som Kreta dog ikke er berørt af. Den ender med et stort nederlag for kommunisterne til den græske højrefløj. Mange kommunister flytter derfor til Albanien. De efterfølgende 20-25 år er præget af uro, skiftende højreregeringer og militærstyrer. I år 1967 ender det endda med at kong Konstantin og Anne Marie må flygte ud af landet, og I 1974 afskaffes monarkiet ved en folkeafstemning. I 1981 bliver Grækenland medlem af EF, som vi i dag kender som EU, og det socialistiske PASOK kommer til magten under Andreas Papandreou.
Siden d. 12 marts 2005 har Karolos Papoulias været Præsident i Grækenland, og efter valget d. 4. Oktober 2009 blev George Papandreou, som står i spidsen for PASOK valgt til Premiermininster.