Sivota er en lille charmerende kyst- og ferieby med virkelig hyggelig havnepromenade med barer, restauranter og souvenirbutikker. Området omkring Sivota byder på smuk natur med grønne bjerge og et væld af vidunderlige små øer, som bedst opleves af vandvejen i båd. Man skal ikke bevæge sig langt væk fra feriebyen, før man møder den ægte græske charme, primitive landsbyer og uberørt natur og stor gæstfrihed. Gå ikke glip af en fantastisk ferieoplevelse i Sivota!
Læs mereDet er en lille landsby, hvor man igennem årene har levet af landbrug, især mælkeprodukter, kvæg og afgrøder såsom oliven, tomater, løg og aubergine. Fiskeri er også en vigtig indtægtskilde for landsbyen. De sidste par år har sejlsport skabt fornyet interesse for byen, som først for nylig er begyndt at få turister fra udlandet hertil. De græske turister er dog kommet her i mange år, især i weekenderne kommer de fra områdets større byer, deriblandt Ioannina. I juli og august kommer grækerne fra hele landet, for at holde deres ferie ved kysten og i de smukke omgivelser.
Epirus regionen er et af de ældste områder i Grækenland og derfor findes der mange vidnesbyrder om den græske historie i området; tyrkiske fæstninger, venezianske palæer, antikke ruiner og romerske broer.
Regionen er grønnere end hvad I måske er vant til, hvis I har været på Rhodos, Kreta, eller nogle af de andre græske øer. Området her er det sted, hvor det regner mest i Grækenland, hvilket gør det mere frodigt end den ellers så golde natur, man kender fra den græske sensommer. Desuden er der mange kilder og floder med vand fra bjergene, som løber igennem området, og bidrager til den frodige natur.
Epirus er inddelt i kommuner, og Sivota ligger i Thesprotia kommune. Arkæologer har fundet bevis på, at Thesprotia har været bosat siden bronzealderen. Omkring 2.000 år før vores tidsregning flyttede de første græsktalende mennesker (thesprotanerne) hertil, og området blev opkaldt efter dem.
Omkring 1.400 – 1.300 år før vor tidsregning trak de gode havne og det friske ferskvand mennesker hertil. Omgivelserne gav gode livsbetingelser for mykenske kolonister, og de byggede derfor store fæstninger rundt omkring i området.
I det 8. århundrede før vor tidsregning fik Illyrien øjnene op for Thesprotia, og omkring 100 år senere blev også Korinth og Korfu interesserede i området.
Den senere halvdel af det 4. århundrede før vor tidsregning blev en vigtig periode i Thesprotias historie. De små landsbyer uden store fæstninger, som de fleste af thesprotanerne boede i, voksede og udviklede sig til byer med decideret byplanlægning. I disse byer havde man mindre fæstninger, hvori der kunne søges tilflugt under angreb.
Thesprotia led under romersk besættelse, og det var altså romerne, der ødelagde mange af de gamle byer omkring 200 år før vor tidsregning. Der blev sluttet fred med romerne efter 250 års besættelse, og der blev grundlagt flere nye byer, hvor romere og thesprotanere boede side om side.
I begyndelsen af det 4. århundrede invaderede germanske og slaviske stammer området, og det blev nødvendigt at forstærke de fæstninger, man havde i byerne. Mange indbyggere valgte at trække sig tilbage fra området, og flytte til mere svært fremkommelige steder i området, for at beskytte sig mod angrebene.
Under det Byzantinske Imperium voksede Thesprotia sig rig og stærk, og modstod mange angreb udefra. I slutningen af det 14. århundrede kom området under veneziansk styre, og i det 15. århundrede blev Thesprotia besat af Ottomanerne (tyrkerne).