Natur

Geologi

Porto Santo er som nævnt en vulkanisk ø, der kom til overfladen sammen med naboøen Madeira, under Miocenen ca. 20 mio år siden. Madeira og Porto Santo er en del af den Afrikanske tektoniske plade, og da den stødte op imod den Europæiske tektoniske plade, rejse en kæde af undersøiske vulkaner sig, de to øer var de højeste punkter, og rejste sig til over vandoverfladen.

Der har ikke været vulkanisk aktivitet på Porto Santo i 8 mio. år.

Nordpå finder man de højeste bjerge på øen, Pico do Facho som er øen højeste punkt med sine 517 meter, Pico do Castello og Pico Branco.

På den sydlige del af øen, er det mest karakteristiske selvfølgelig den fantastiske sandstrand, derudover finder man også nogle mindre bakker, mest kendt Pico de Ana Ferreira og Miradouro das Flores.

Øen består blandt andet af rød tuf, som er en vulkanisk sten, som kan tåle rigtigt høje temperature, og derfor også traditionelt blev brugt til at indrette køkkener i husene. Stenen er let genkendelig da den har en meget karakteristisk rød farve.

Derudover finder man også kalk rundt på øen, det er primært koncentreret to steder på øen, på Pico Branco der er det eneste hvide bjerg på øen, og Ilhéu da Cal øen man kan se når man kigger mod højre fra stranden, hvor det første industri var kalkudvinding, og det blev sendt til Madeira, til konstruktion af huse.

Jernklipper er også meget hyppige rundt i landskabet, mest koncentreret på Ilhéu de Ferro oversat til Jernøen. Jernklippen er også let at genkende rundt i naturen, da det er en helt sort sten. Man kan samle den op, og knække stenen, da det oftest ikke er store stenstykker, men mindre stykker sten, med jern blandet imellem, og derfor krakkelere det let.

Det vil også være muligt at finde bentonitler, hvis man tager op til den nordlige del a øen, specielt i Serra de Fora området. Bentonitleret brugte de første indbyggere til tagmateriale, for to primære årsager, den første var kamuflage, da bjergsiderne allerede er dækket af leret, og husene var bygget op af bjergsiderne, var det perfekt camuflage når piraterne stod på bjergene og kiggede ned i dalen. Den anden årsag er mere termisk, om sommeren når solen varmer, bliver leret tørret ud og krakelere, dette medføre en naturlig ”aircondition”, da luften trækker ind gennem sprækkerne i luften. Om vinteren når vejret bliver mere fugtigt, trækker leret fugten til sig, og udvider sig, derfor lukker det tæt, så det ikke regner ind i huset, og samtidig holder på varmen inde i husene.
Leret er grønt, og vil være synlig op af bjergsiderne i området.

På bjerget Pico de Ana Ferreira findes et af de mest sjældne geologiske fænomener. Ligesom på andre vulkaniske øer har lavaen formet prismer i klippen, men det er kun et sted i Californien, Greater Coastal Road i Nordirland og her på bjerget man kan finde femkantede prismer.
Der findes et sted lige over St. Peters kapel, hvor der er gravet ud så man står ”inde i bjerget”, her kan man virkelig se prismerne.
De er blevet dannet ved kanaler der har ført magma op mod overfladen, da vulkanen stoppede med at være aktiv, stivnede magmaen i disse kanaler, og udvidede sig. Derved pressede den kanterne mod hinanden, og det skabte de femkantede figure. Kigger man lodret ned på en prisme, kan man se at den yderste del er femkantet, og den inderste del er rund, og det er den runde del der har udvidet sig, og presset kanterne mod hinanden.

Sandet på Porto Santo er også en helt specielt ting, dette er beskrevet nærmere i afsnittet Helbredende Sandstrand.

For at der har boet mennesker på øen, så mange år tilbage skulle de, selvfølgelig også have adgang til vand, dette kom i form af naturlige kilder. Der er rundt på øen 15 naturlige kilder, nogle af dem giver kildevand som vi kender det, altså regnvandskilder. Andre giver havvand, som er blevet filtreret ved det er blevet presset igennem klipperne. De har stadig et saltindehold, men det er minimalt, man kan lige ane smagen når man drikker det. Dette filtrerede vand er tidligere blevet solgt som Porto Santo vand, hos den store kilde nede i centrum af byen, hvor man tappede vandet, og puttede det på flaske. Det var dog for dyrt at importere flaskerne, så virksomheden måtte stoppe. Vandet var ellers meget populært rundt i Portugal, og specielt på Madeira. De lokale på øen, siger også maden smager bedre, hvis den er lavet på Porto Santo vand.

Idag er næsten alle kilderne lukket for, der er kun to af dem der fungere, de er begge placeret på den sydlige del af øen, hvor man i Zimbralinho hvor vi tager til på en vandretur, kan finde det filtrede havvand. På Dos Morenos kan man finde den sidste kilde med regnvand, der er åbnet, her ser man stadig lokale komme og hente deres vand.

Det er let at genkende kilderne, da der omkring de fleste, er opbygget ”små huse”, med haner indeni.

Planter

Det mest kendte fra Porto Santo er Drageblodstræet, det figurere på deres flag, og var da også hvad der lokkede Christoffer Colombus til øen i første omgang, han solgte drageblodstræerne til fastlandet.
Det var specielt den røde farve man kunne udvinde fra træerne, der gjorde de var så efterspurgte.

Det var også det eneste træ der var at finde på øen, da man først kom hertil, men salget af drageblodstræer var så udbredt, at man endte med at fælle hele bestanden af drageblodstræer. Sidenhen er de så blevet plantet igen, og idag er det ældste træ 115 år gammelt.

Som en del af et projekt der skal hjælpe med at gøre øen grønnere, er der blevet plantet en masse grantræer på den sydlige del af øen, man valgte grantræerne fordi de er så overlevelsesdygtige, og kan stå 18 – 20 måneder uden vand.

Man finder også Aloe Vera planter rundt omkring på øen, de er meget lette at genkende, på de høje stængler med røde blomster på. De er mange steder, så husk at holde øjnene åbne når i bevæger jer rundt.

Porto Santo har også en vinproduktion, som er den sidste aktive produktion på øen. Den er meget lille, og der produceres heller ikke bordvin på øen. Porto Santo vinene er lavet som en aperitif. Det er en meget sød vin, da druerne får meget varme, og naturligt gære til 17% alkohol.
Man skal typisk se godt efter vinstokkende når man leder, og det er der en god grund til. De ligger nemlig langs jorden, fordi sandet optager så meget varme, træerne ligger lavt, så planterne kan absorbere varmen.
Druerne er lokale, og en blanding af druer fra rundt omkring i Europa, den ene hedder Listräo og er en grøn drue, den anden hedder Canim og er en mørk drue.

Alle palmerne man ser rundt omkring derfor ikke oprindeligt fra øen, men noget der er transporteret til øen sidenhen.

Berrilea er en plante der kun vokser på Porto Santo. Hvis man tager planten og holder dem op mod siden, kan man se hele planten glitre af vand. Den indeholder så meget væske at man før i tiden brugte planten, til at vaske hænder, man plukker den bare, og gnider den mellem hænderne. Der findes andre planter rundt omkring der minder om den, men den her er kun på Porto Santo.