Porto Santo er beliggende ca. 43 km. nordøst for Madeira i det smukke Atlanterhav. Porto Santo er mindre ø med uspoleret natur, en venlig lokalbefolkning, imponerende bjerglandskaber og ikke mindst en fantastisk 9 km. lang sandstrand. Porto Santo byder på indbydende klima året rundt.
Læs mereVi flyver fra Billund Lufthavn hver mandag
fra d. 14. okt. 2024 til d. 21. apr. 2025
Fra lufthavnen på Porto Santo til Vila Baleira Hotel er der ca. 6km og til Quinta do Serrado er der 2,4km. Flyvetiden fra København til Porto Santo er 4,5 timer.
Apoteket ligger i hovedbyen Vila Baleira og åbningstiderne er: Ma.-Fre. 9-13 og 15-19. Farmaceuterne er hjælpsomme med råd og vejledning og snakker forståeligt engelsk.
Banken ligger i hovedbyen Vila Baleira, og åbningstiderne er: ma.-fre. 9-15. Hvis man har brug for at hæve penge er der også en hæveautomat udenfor Luamar Hotel – 50m fra Vila Baleira Hotel.
Der er daglige busafgange fra byen Vila Baleira nær stranden og supermarkedet til Camacha, Ponta da Calheta, Campo de Baixo, Campo de Cima og Serra de Fora. Få køreplan hos dine guider eller se/hent den ved businformationen ved siden af busholdepladsen.
Portugisere elsker børn – også dine! Hoteller og restauranter er børnevenlige, giver børnerabatter yder babysitter-service, har børneplaskepøl og særlige aktiviteter for børn.
På Vila Baleira Hotel er der både indendørs- og udendørs pool, trampolin, legeplads m.m.
Børn under 4 år kører gratis med bus, 4-11 år får halv pris. På restauranter er der ofte børnemenu, eller du kan bestille meia dose, som betyder halv portion.
Cykeludlejning er gratis på Vila Baleira Hotel. Der er cykelsti langs hele stranden og mange andre gode ruter i det flade langskab på den sydlige del af øen. Hvis du hellere vil udfordre dig selv på en mountainbike i bjerglandskaber – snak med dine guider og få udarbejdet en sikker rute.
Drikkepenge er som oftest inkluderet i regningen. Men er du særligt tilfreds, kan du give 5-10% ekstra. Hos frisøren, tankstationen og i taxa runder man gerne op.
Det anbefales at drikke flaskevand. Porto Santo har også bevarede vandkilder rundt omkring i byen og i bjergområderne, det er filtreret vand fra havet – der sikkert kan drikkes.
Dykning med snorkel og iltmaske og våddragt kan ske på dykkercentret på Vila Baleira Hotel. Her arrangeres dykkerture og undervisning. Det mest populære sted at dykke er i den sydlige del af havnen, hvor skibet SS Madeirense ligger under vand.
Den lokale strøm er 220 volt, og her anvendes tobenet stik. 20-25% af øens energi kommer fra solceller og vindmøller.
Sejl til Madeira med færge eller Katamaran. Billetter købes på molen ved afgangsstedet på Porto Santo i Rua Dr. Estêvão de Alencastre.
500km ud for Afrikas kyst i Nordatlanterhavet 43km nordøst for Madeira ligger Porto Santo. Porto Santo er 11 kilometer lang og op til 7 km bred. Arealet på øen er 42,17km2 og er omgivet af syv, små klippeøer. Porto Santo har ca. 5000 indbyggere.
Porto Santo har en fænomenal 18 hullers mesterskabsbane samt en 9 hullers par 3 bane. Og ifølge designeren selv er Porto Santo Golf blandt de bedste golfbaner i Europa. Det siger ikke så lidt, når designerne er selveste Steve Ballestores, den spanske golflegende, der efter sin succesrige karriere slog over i design af golfbaner.
Når du bor på Vila Baleira Hotel eller Porto Santo Hotel har du gratis adgang til golfbanen.
Hestecentret Centro Hípico udlejer heste og arrangerer ture rundt om øen. Især turen langs den 9km lange strand er populær.
Du finder de fleste hæveautomater i hovedbyen Vila Baleira. Den tætteste fra Vila Baleira og Luamar hotel ligger lige ude foran Luamar hotel.
Supermarkedet Pingo Doce ligger i hovedbyen Vila Baleira 4km fra Via Baleira Hotel, og åbningstiderne er: 9-22. Har også en lille slagter og fiskehandler. Lige overfor supermarkedet ligger der en stor alt mulig butik – der har alt billigt fra tøj og sko til legetøj og kontorartikler.
Lej kajakker og små sejlbåde i Clube Naval do Porto Santo, som ligger i havnen. Jeres rejseledere vil være behjælpelige med sejlture.
Generelt er der langt mindre kriminalitet end i Danmark, og tyveri er et næsten ukendt begreb; men frist ikke svage sjæle, så læg alligevel evt. værdigenstande i hotellets safetyboks (Koster ofte ekstra pr. uge).
Vil man ringe lokalt fra sin medbragte mobiltelefon, kan man købe et lokalt taletidskort. Har du 3 eller Telia abonnement med fri tale, sms og internet i Europa - Kan man med god forbindelse og samvittighed benytte sin mobil.
Naturelskere kan glæde sig! Porto Santo har masser af uspoleret natur, som indbyder til pragtfulde vandreture især ved området omkring Quinta do Serrado. Så tag gode vandrestøvler på og vær forberedt på alt slags vejr! Husk vand og lidt energigivende proviant. Det anbefales at tage på en af de gratis vandreture med din guide, før du begiver dig ud i terrænet på egen hånd.
Politiet på øen kan kontaktes på 112.
Posthuset ligger i hovedbyen Vila Baleira, og åbningstiderne er: ma.-fre. 9-13 og 15-20. Du kan også sende dit postkort fra Vila Baleira Hotel.
Sammenlignet med resten af Europa er Madeira og Porto Santo billige steder at holde sin ferie.
Det er op til en selv. Portugiserne på øerne er mere uformelt klædt end på fastlandet. I kirkerne bør man være tækkeligt klædt, dvs. minimum knælængde og tildækkede skuldre.
Hovedbyen Vila Baleira finder du flest restauranter, caféer og barer. Snak med dine guider om hvilke der anbefales et besøg.
På sydsiden af Porto Santo ligger den berømte 9 kilometer vidunderlige sandstrand. Stranden er top 15 i Europa og 25 i verden over de mest luksuriøse strande.
Bliver du syg, vil dine guider være behjælpelig hvis du skal til lægen. Der ligger et sundhedscenter ”Centro de Saude” mellem havnen og byen Vila Baleira. Ved alvorlige tilfælde transporteres du til hospitalet på naboøen Madeira eller til fastlandet.
Sundhedscenter: +351 291 980 060
Det er klart billigere at køre med taxa på øen end i Danmark. Taxaholdeplads er ved byen Vila Baleira tæt på stranden og supermarkedet – Samme sted som busholdepladsen. Spørg dine guider eller i receptionen efter bestilling af taxa. Der er faste priser – også på korte afstande. En taxatur fra Vila Baleira Hotel til centrum koster fra 7-12 euro.
Som gæst på Vila Baleira Hotel og Porto Santo Hotel har du gratis adgang til det kommunale tennis med 6 baner. Tennisklubben hedder Porto Santo Ténis. Det er muligt at leje ketsjer og brugte bolde.
Pr. Ketsjer 2 euro pr. time.
Porto Santo er 1 time efter Danmark. Når klokken er 11 på Porto, er den 12 i Danmark. Porto Santo har sommertid i samme periode som Skandinavien.
Vila Baleira Hotel tilbyder shuttleservice til golfbanen og til hovedgaden. Du kan også leje bil, elbil, scooter og ATV’er. Hotel Quinta do Serrado tilbyder shuttleservice til stranden og hovedbyen Vila Baleira.
Turistinformationscentret ’’Centro de Artesanato’’ er åbent ma.-fre. 9-17 og lørdag 10-12. Ligger på vejen langs stranden ved Vila Baleira By.
Møntenheden er Euro (€ EUR), og én euro svarer til ca. 7.5 kr.
Lej vandcykler, vandski, kajakker hos Mar Dourada i havnen og tag med på 2 forskellige oplevelsesrige sejlture hos dine guider.
Det milde og tørre klima året rundt gør Porto Santo ideel til golf, strandliv samt vandre- og cykelture. Det regner næsten aldrig mere end 15-30min af gangen!