Porto Santos historie

De to opdagere var oprindeligt sendt afsted af Prins Henrik Søfareren på vej mod Afrika, for at sprede Kristus’ ord. På vejen mod Afrika stødte de på en kraftig storm, der gjorde at de for vild. I stedet for at komme til Afrika som planlagt, fandt de øen Porto Santo.

Navnet Porto Santo betyder ”Den hellige havn”, fordi vandet her ved øen var roligt, og reddede opdagerne, der ellers var fanget i stormen.

Da de fandt Porto Santo, var de i tvivl om øen kunne være beboelig, og derfor satte de en gravid kanin ud på øen. Da de vendte tilbage til øen, for at se om kaninen havde formeret sig, var der i mellemtiden kommet så mange kaniner, at det simpelthen var en plage for øen, og man slog dem næsten alle sammen ihjel.

Da de vendte tilbage og rapporterede om øen de havde fundet, sendte Henrik Søfareren  et skib, der ankom til Porto Santo i ca. 1420 under Bartolomeu Perestrelo. Han havde til opgave at kolonisere øen. I 1446 blev Bartolomeu Perestrelo den første guvernør af Porto Santo, en titel der gjorde ham adelig. I 1457 døde Bartholomeu dog, og efterlod sig kone og datter, der valgte at flytte til Madeira efter hans død.

Christoffer Columbus, der mentes at have base i Madeira, var blevet sukkerhandler, efter at have været på adskillige sørejser til både Lissabon, Irland, England og Island. På Madeira mødte han Bartholomeus datter Filipa Perestrelo, og de blev i 1479 gift, og valgte at flytte til Porto Santo i Perestrelo familiens hus. Her fik de sammen deres søn Diogo.

Da Columbus boede på Porto Santo, undersøgte han vind- og strømforhold – og ting, der blev skyllet op på stranden. De ting han fandt, overbeviste ham om, at der var land på den anden side af Atlanten. Columbus ville finde søvejen til Indien, og fremlagde i 1484 sine planer for det portugisiske hof. Her blev han afvist af dem, og han forlod Portugal med en dom hængende over hans hoved, samtidigt med han også efterlod både kone og barn. I stedet tog han til Spanien, og fremlagde sin plan for den spanske dronning Isabel, der valgte at sponsorere hans tur. I stedet for at finde søvejen til Indien, opdagede han i stedet Amerika.  I centrum af byen Vila Baleira finder man huset, hvor Columbus boede i den periode han opholdt sig her på øen. I dag er det blevet omdannet til et museum, og er også en af de største turistattraktioner på Porto Santo. Man finder også en statue af ham ved den gamle havn.

Porto Santo har været utroligt plaget af pirater, pga. øens utroligt strategiske beliggenhed. Til nordøst finder man Lisabon, til syd ligger Madeira, mere syd ligger De Kanariske Øer, til vest finder man Azorerne og til øst ligger Marokko. Derfor var Porto Santo et oplagt stop for piraterne, der kom her for at hvile og for at røve og slå øens beboere ihjel. Øens beboere valgte dengang at slå sig ned på østsiden af øen, for at gemme sig for piraterne, da dette faktisk er det eneste sted på øen, hvor man ikke kan se havet. Her byggede man det, som man kalder for ”Casa de Selau”, som er typiske gamle huse her på Porto Santo.

Konstruktionen af husene var rektangulære, og taget blev lavet af specielt ler, som hedder ”Selau”. Leret taget blev lavet af, lavede naturlige revner, så om sommeren når det var varmt, blev luften cirkuleret rundt i huset, og når det var vinter, og temperaturen faldt, blev husene opvarmet, pga. det specielle ler. Så derved, havde man faktisk en naturlig aircondition i husene. Man byggede disse huse tæt op af bjergene, og taget blev også lavet i ler, for at man kunne kamuflere husene.

Man havde i disse huse også kun én dør og ingen vinduer, så man kunne undgå overraskelsesangreb fra piraterne, hvis de fandt huset. I de ældste huse havde man heller ikke køkken, da røg fra skorstenene også ville afsløre, at der her boede mennesker. I gamle dage var der heller ikke nogen officiel vej på østsiden af øen, så det var svært at komme dertil, hvis ikke man vidste, hvordan man skulle komme dertil.

I 1617 havde Porto Santo dog deres værste år. Her kom 5 skibe med pirater fra Afrika til øen, og de fandt byen på østsiden af øen, hvor folk ellers skjulte sig. Her slog de ca. 970 personer ihjel, og tog folk til fange, for at kunne sælge dem, som slaver. De eneste overlevende de efterlod på øen var 11 mænd og 7 kvinder.