Samos

En af de frodigste øer i Grækenland – flotte oliventræer og Nerie-buske i hvide og lyserøde farver

Samos er en vigtig del af Grækenlands historie og byder på meget mere end smuk natur.
  • Samos areal er på 490 km² og har 32.000 indbyggere.
  • Samos højeste punkt er 1.445 m
  • Samos Town og Pytagorien er de mest besøgte byer på øen

Info om Samos

Samos er en smuk og uspoleret græsk perle beliggende i det Ægæiske hav, blot få kilometer fra Tyrkiet. Samos er en af de frodigste øer i Grækenland. Det ses tydeligt når man kører rundt på øen. Der er stort set grønt overalt hele året. Overalt bliver man mødt af de flotte oliventræer og de store, smukke Nerie-buske, som blomstrer i hvide og lyserøde farver.

Læs mere

FAKTA

Samos er en vigtig del af Grækenlands historie og byder på meget mere end smuk natur.

  • Samos areal er på 490 km² og har 32.000 indbyggere.
  • Samos højeste punkt er 1.445 m
  • Samos Town og Pytagorien er de mest besøgte byer på øen
Ikon for vejrforhold Temperaturen er 16o Tjek vejret

Lægehjælp

Vi håber selvfølgelig ikke, at du får behov for lægehjælp under din ferie på Samos

Skulle uheldet alligevel være ude, anbefaler vi, at du søger læge hurtigst muligt for ikke at ødelægge hele din ferie. Du er velkommen til at kontakte din rejseleder, såfremt du skulle få brug for en læge.
Bliver du alvorlig syg, da kontakt nødtelefonen med det samme på telefon 0045 50 77 80 00.

Har du det blå sygesikringsbevis med dig på ferien, kan du kun benytte dette på hospitalet i Samos By. Husk også at medbringe dit pas. Hvis du eksempelvis brækker en arm, er der normalt en betaling fra dig som patient på materialer til gibs mv. Dette betaler den lokale græker også. Såfremt du skal have udskrevet medicin er det vigtigt, at du får lægeerklærning og recept med fra lægen og gemmer kvitteringen fra apoteket, i tilfælde af, at du vil søge refundering fra din rejseforsikring, når du kommer hjem.

Tager du til en privat lægepraksis koster det normalt 50 EUR for en konsultation. Her skal du ligeledes huske at få kvittering fra lægen, lægeerklæring og recepten med i tilfælde af, at du vil søge refundering fra din rejseforsikring, når du kommer hjem.

Bor du i Pythagorion kan vi anbefale dig at tage til Dr. Ioanna Chatziioannou, da hun er rigtig god til både engelsk og tysk. Hendes adresse og tlf. er:

Pythagoras Rd, Pythagorio Tlf. (0030) 22730 61522 Mobil (0030) 694 548 1287

Har du ikke mulighed for at tage ind til hendes praksis, er det muligt at få hende ud på hotellet.

Gouda rejseforsikring

Primo Tours samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Rejser du med en Gouda Årsrejseforsikring i bagagen, er du sikret hurtig og effektiv hjælp døgnet rundt, hvis uheldet er ude på rejsen. Får du brug for hjælp, skal du kontakte Gouda alarmcentral på tlf: 0045 33 15 60 60 og din Primo Tours rejseleder. Gouda hjælper dig 24 timer i døgnet. Har du haft udgifter til læge og medicin er det vigtigt, at du husker at gemme alle originale kvitteringer samt recepten. Du kan indsende alle kvitteringer sammen med skadeanmeldelsen efter hjemkomst til Gouda. Gælder såfremt du har en forsikring ved Gouda.